Novo og Lundbecks Washington-lobbyister fylder krigskassen: 2,1 mia. kr. til at bekæmpe lavere medicinpriser

Den amerikanske medicinallobby, som Novo Nordisk og Lundbeck betaler til, er ved at rejse yderligere knap 700 mio. kr. i år til at forpurre et politisk ønske om lavere medicinpriser.

Pengene skal især bruges på dyre reklamekampagner i et forsøg på at bekæmpe et ønske fra begge sider af det politiske spektrum i USA om at sænke medicinpriserne.

»Det er bestemt fornuftigt af medicinalindustrien at øge indsatsen på lobbyområdet. Der er noget i gære, og man skal ikke komme i sidste øjeblik,« siger Mette Nøhr Claushøj, ekspert i amerikanske valgkampagner og ekstern lektor i statskundskab på Københavns Universitet.

Lobbyorganisationen PhRMA har ifølge det respekterede, amerikanske medie Politico hævet sit medlemsgebyr med 50 pct., så man har 2,1 mia. kr. om året til at præge de politiske beslutningstagere i Washington.

Phrma afviser i en mail til Finans at kommentere på sine »specifikke budgetter«, men skriver, at man har fået flere nye medlemmer, og at man er styrket af »forbedrede ressourcer.«

»Vi vil udnytte begge dele til at forstærke budskabet til de politiske beslutningstagere og forbrugere om den utrolige værdi, som bedre behandlinger og kure bibringer til patienterne, sundhedssystemet og økonomien,« lyder det i en skriftlig kommentar fra PhRMA's CEO Steve Ubl.

Hvis det politiske system får held til at ændre på sundhedssystemet i USA, vil det ifølge investorer og analytikere ramme Novo Nordisk og Lundbeck, som begge er blandt de medicinalselskaber, som mest flittigt har hævet priserne på en række lægemidler.

Præsidentkandidaternes store fokus på prisstigninger kommer i kølvandet på flere skandalesager.

Favorit- og skrækeksemplet, afhængig af øjnene der ser, er manden med det mundrette navn Martin Shkreli.

Den 33-årige investor overtog medicinalselskabet Turing Pharmaceuticals og hævede prisen på den HIV-relaterede medicin Daraprim med 5.500 pct. fra den ene dag til den anden.

Amerikanske Mylan er for nylig blevet grillet i timevis i Senatet, fordi selskabet siden 2007 har hævet prisen på præparatet EpiPen - til akutbehandling af potentielt livstruende allergiske reaktioner - med mere end 500 pct.

»Vi har set store sager med Martin Skhreli og Mylans EpiPen, som har fyldt meget. Medicinalindustrien ved godt, at der kommer til at ske noget. Selvom Hillary Clinton nok som det første vil forsøge at bruge sin politiske kapital på at få en større immigrationsreform igennem, så er medicinalområdet i den grad også på radaren,« siger Mette Nøhr Claushøj.

Siden 2009 er medicinalselskabernes priser på lægemidler i gennemsnit blevet hævet 16 pct. om året.

Lundbeck er blandt de selskaber, der nyder godt af situationen, og har f.eks. hævet listeprisen på epilepsimidlet Sabril 329 pct. siden 2009. Novo Nordisk har hævet prisen på tre lægemidler 200-400 pct. - herunder det storsælgende diabetesmiddel Levemir - i samme periode, viser en analyse fra Morgan Stanley.

Hvor meget dyrere medicinen de seneste år reelt er blevet for patienterne er omgærdet af stor mystik, fordi forsikringsselskaber forhandler rabatter på listepriserne. Det betyder, at stigninger i listeprisen ikke er det samme som de reelle prisstigninger for mange patienter. Hverken medicinalselskaber eller forsikringsselskaber ønsker at oplyse om rabatterne.

Både Hillary Clinton og Donald Trump har sagt, at de ønsker, at amerikanere fremøver bør kunne købe lægemidler i udlandet. Det er de afskåret fra i dag. Desuden ønsker begge præsidentkandidater, at Medicare - der dækker medicinforbruget for 55 mio. amerikanere - skal have lov til at forhandle rabatter - noget man også er afskåret fra i dag.

Det store spørgsmål er nu, om de mange angreb fra politikerne på industrien i valgkampen fører til reelle ændringer. Ifølge investorer og analytikere har både medicinalindustrien, indkøberne og forsikringsselskaberne nemlig en klar interesse i stigende medicinpriser, mens taberne i det nuværende system er patienterne.

I øjeblikket tyder meget på, at den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, vinder. En af hendes mærkesager er netop at gøre op med de meget voldsomme prisstigninger, som enkelte selskaber har gennemført, men som hele industrien i større eller mindre omfang har bidraget til - og nydt godt af.

»Hillary vil nok sørge for, at industrien bliver undersøgt. Det vil medføre en lidt selvdisciplinerende effekt hos medicinalselskaberne, som det allerede lidt har været tilfældet. Jeg tror, at prisstigningerne fremover kommer ned på høj, encifret vækst mod tidligere omkring 15 pct. om året før rabatter,« siger Claus Henrik Johansen, senior porteføljeforvalter i Wealth Management-afdelingen i Danske Bank.

Lobbyorganisationens beslutning om at skrue op for indsatsen betyder, at den ikke siden 2009 har haft lige så mange penge til at præge lovgivningen i USA.

Dengang lykkedes det ifølge Politico i høj grad medicinindustrien at slippe uskadt fra den såkaldte Obamacare-form i 2010, hvis hovedformål var, og fortsat er, at skaffe bedre og billigere adgang til medicin for de fattige amerikanere. Netop at bibeholde Obamacare er en af Hillary Clintons mærkesager.

»Jeg mener ikke, man skal være overbekymret. Hillarys agenda er at redde Obamacare. Hun skal sørge for, at børserne, hvor man kan købe forsikringspolicer, skal virke igen. Hun skal give tilladelse til, at forsikringsselskaberne kan sætte prisen på policerne op igen, så de kan tjene penge. Lige nu har mange forsikringsselskaber trukket sig, fordi de ikke kan tjene penge,« siger Claus Henrik Johansen om, hvorvidt man skal forvente drastiske indgreb fra politisk hold, der kan ramme medicinalindustrien hårdt.

Den vurdering deles ikke ubetinget af Mette Nøhr Claushøj, der godt kan se en situation efter det amerikanske præsidentvalg, hvor der efter mange års tilløb og mangel på handling kommer til at ske noget.

»Jeg kan sagtens se et scenarie for mig, hvor en del republikanere vil støtte op om en regulering af medicinalindustrien. Republikanerne er normalt meget imod regulering, men omvendt er mange af deres vælgere meget vrede over de stigende medicinudgifter,« siger Mette Nøhr Claushøj.

»Lige nu ser det ud som, at der er meget lille sandsynlighed for, at Hillary får flertal i begge kamre. Får hun ikke det, vil det lægge en naturlig begrænsning for hendes muligheder,« siger Claus Henrik Johansen.

Novo Nordisk skriver i en mail, at der er værdi i, at lægemiddelindustrien står sammen og taler sin sag, hvilket »ultimativt gavner patienterne.«

»Det regulatoriske, politiske og juridiske system i USA er komplekst. Ved at arbejde gennem en organisation som PhRMA får selskaber som vores (...) en stemme, der kan hjælpe med til at forbedre, hvordan medicin godkendes og refunderes.«

Lundbeck har ingen kommentarer.