Hanjins flåde nede på 21 skibe
Konkurstruede Hanjin Shipping har 21 skibe tilbage, hvoraf 10 er tømt for last og fire er under arrest, viser en opgørelse fra Alphaliner. Skibenes skæbne vil blive afgjort i slutningen af november, hvor selskabet skal fremlægge et redningsforslag.
Sydkoreas største containerrederi, Hanjin Shipping, nærmer sig med hastige skridt den næste deadline i selskabets overlevelseskamp.
Hanjin har nu 21 skibe tilbage i sin flåde, efter 81 containerskibe er blevet returneret til deres ejere som led i oprydningen hos det konkurstruede selskab, hvis midlertidige ledelse senest d. 25. november skal fremlægge…


