Fortsæt til indhold

Dansk stjernearkitekt skal tegne Googles hovedkvarter i London

Det bliver den første fuldt ejede og specialdesignede Google bygning uden for USA - Hovedkvarteret skal ligge ved King's Cross.

Erhverv

Bjarke Ingels og hans selskab BIG har vundet den ekstremt prestigefyldte opgave med at tegne Google's nye hovedkvarter i London. Det sker i samarbejde med Heatherwicks Studios.

Hovedkontoret bliver på 10 etager og på mere end 60.000 kvm (650.000 kvadratfod) og skal huse 7000 ansatte, når det er bygget sammen med det amerikanske IT-selskabs campus ved Kings Cross.

»Lige fra begyndelsen af har projektet, med at skulle skabe et nyt hjem for Google ved King's Cross, været fantastisk. I stedet for at ville pådutte bygningen et universelt udtryk, har vi forsøgt at skabe en bygning, der passer ind i lokalsamfundet omkring King's Cross,« lyder det fra arkitekterne Bjarke Ingels og Thomas Heatherwick:

»Det er en Silicon Valley garage start up, der møder Londons togskure i en bygning, der kombinerer renhed med excentricitet og forankrer innovation med kulturel arv.«

Når det nye hovedkvarter står færdigt i 2018 vil Google i alt bebo tre bygninger i området. Allerede nu har man taget en bygning i brug med plads til 2500 »googlere«, og renoveringen af yderligere én bygning begyndte tidligere i år. Dertil kommer så den nye Ingels-bygning.

Den nye hovedkvarter forventes at koste Google omkring 1 mia. GBP - 8,7 mia. kr.

Artiklens emner
Bjarke Ingels Group
Google