Erhverv

Ingen gider snothelte og feberheros

Det er højsæson for influenzaer netop nu. Og hvis du synes, der er mange på din arbejdsplads, der slæber sig på job, når de burde ligge i sengen, så har du ret.

Artiklens øverste billede
Vaccinationer har måske taget toppen af influenza udbrudende. Men bliver man ramt, bør man blive hjemme mener både læger, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Foto: Anita Graversen

Ni ud af ti tager ofte eller ind i mellem på arbejde, selvom de er syge.

Det viser en repræsentativ rundspørge foretaget af Wilke for Avisen.dk. 726 voksne danskere - alle med tilknytning til arbejdsmarkedet - har svaret.

20 procent af dem siger, de ofte tager på arbejde, når de er syge. 70 procent gør det ind i mellem. Kun én ud af ti forlader aldrig sygesengen for at møde på jobbet.

Samme tendens gør sig gældende i en ny webundersøgelse fra HK/Privat, som knap 1.400 medlemmer har deltaget i. Her siger 46 procent, at de inden for de seneste to år flere gange er taget på arbejde, selvom de med god samvittighed kunne have meldt sig syge. 87 procent har oplevet, at en kollega er kommet syg på job.

Hvis man tager på arbejde med Kleenex, halstørklæde og infektion i luftvejene, kan det godt være, at man føler, man gør noget godt for arbejdspladsen. Men det får ikke Statens Seruminstitut til at klappe i hænderne.

- Hovedreglen er, at man ikke skal komme på arbejde, hvis man er syg, siger Tyra Grove Krause, overlæge og afsnitsleder på infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut, til Avisen.dk.

At så mange går på job, hvor de burde ligge under dynen, kan have flere årsager, siger Claus D. Hansen. Han er sociolog og forsker i sygefravær ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

I nogle job betyder sygedage, at arbejdet hober sig op. Også hensynet til kollegerne kan veje tungt.

- Hvis der er skåret ned på vikardækningen, betyder ens sygedag, at man tager en fridag eller afspadseringen fra en anden. Det kan få mange til at møde op syge, siger Claus D. Hansen til Avisen.dk.

Han peger desuden på en anden tendens. Nemlig frygten for at miste jobbet.

Det samme gør praktiserende læge fra Birkerød Michael Dupont:

- Det siger noget om, at vi har et presset arbejdsmarked, hvor man gør, hvad man kan, for at beholde jobbet. Så det kan være, at folk ikke tør blive hjemme, selvom det er den bedste idé, siger Michael Dupont til Avisen.dk.

Marianne Vind, der er næstformand for HK/Privat, er bekymret over udviklingen:

- Hvis man er syg, skal man blive hjemme. Så enkelt er det. Ellers risikerer man både at smitte kollegerne og samtidig forværre sin sygdom, så der går længere tid, før man bliver rask, siger Marianne Vind.

I undersøgelsen fra HK/Privat svarer 62 procent af dem, der er gået på arbejde trods sygdom, at de gjorde det på grund af travlhed.

- Det er et tegn på forfejlet ledelse og en syg kultur på arbejdspladserne, siger Marianne Vind.

Jannie Merete Pedersen, souschef og advokat i erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, påpeger, at man på ingen måde gør sin arbejdsplads en tjeneste ved at dukke op med feber og snotnæse.

- Det er rigtig godt, at danskerne er engagerede på arbejdet. Men det er ikke til hverken din, din arbejdsgivers eller dine kollegaers fordel, hvis du kommer på job og bare hænger i et hjørne, siger Jannie Merete Pedersen til Avisen.dk.

Kilde: Avisen.dk

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.