Arla har løftet indtjeningen 6,8 mia. kr., og der er meget mere på vej
En faldende mælkeproduktion og en brølende efterspørgselsvækst får mælkepriserne og Arlas indtjening til at stige lodret.
Arlas indtjening tordner i vejret. Mejerigiganten har netop meddelt, at mælkeafregningen til selskabets andelshavere fra næste uge hæves 15 øre pr. liter. Dermed er afregningen på få måneder løftet med 54,2 øre, og der er meget mere i vente.
Opsvinget er så stærkt og hurtigt, at Arla allerede nu - helt usædvanligt - meddeler, at mælkeafregningen vil stige igen i januar.
»Udsigterne for de kommende måneder er positive. Som følge deraf vil der komme en lignende stigning (dvs. 15 øre, red.) i januar,« fortæller Thomas Carstensen, direktør for råvarehandel hos Arla.
Det foreløbige løft i afregningen på 54,2 øre svarer til, at Arla på helårsbasis har øget sin indtjening 6,8 mia. kr. Når den annoncerede stigning i januar lægges oveni, har Arla samlet set forbedret sin indtjening med 8,7 mia. kr.
Den voldsomme stigning i Arlas indtjening er drevet af en faldende mælkeproduktion i Europa og New Zealand kombineret med en stærk vækst i efterspørgslen.
»Produktionen i EU faldt omkring 1 mia. liter i 3. kvartal og ventes at falde yderligere 2 mia. liter her i 4. kvartal. Forbruget af smør er meget stort i netop 4. kvartal på grund af julen, og kombinationen af faldende produktion og stigende forbrug har udløst markante prisstigninger,« påpeger Thomas Carstensen, direktør for råvarehandel hos Arla.
Det hæver temperaturen i markedet yderligere, at den største leverandør af mejerivarer til verdensmarkedet - New Zealand - ventes at sænke produktionen af mælk 7 pct. i 2016/17. Hos Arla er forventningen, at selskabets andelshavere det kommende år vil sænke produktionen omkring 1 pct.
»Samlet set ventes udbuddet på verdensmarkedet at falde omkring 3 pct., hvilket er ganske meget set i lyset af, at forbruget sædvanligvis vokser 2 pct. årligt,« påpeger Thomas Carstensen.
Det faldende udbud har fået priserne på mælkepulver, smør og andre mejerivarer til at tordne i vejret på den toneangivende råvarebørs, Global Dairy Trade.
Prisstigningerne forstærkes af, at det faldende udbud kommer netop på et tidspunkt, hvor efterspørgslen stiger i både Europa og på flere af de vigtigste eksportmarkeder.
»Vi ser nu en stærk og stigende efterspørgsel efter mejeriprodukter fra landene i Asien anført af Kina. Også landene i Mellemøsten er begyndt at øge importen.« oplyser Thomas Carstensen.
Markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom, vurderer, at priserne på mejerivarer og dermed mælkeafregningen til landmændene vil forblive på et højt niveau helt frem til 2020.
»Størstedelen af de mejerivarer, der handles på verdensmarkedet, afregnes i dollar. Lige nu stiger priserne målt i dollar, og samtidig stiger kursen på dollar. Det virker som en turbo på indtjeningen omregnet i danske kroner. Opturen er forstærket af, at voldsomme prisstigninger på palmeolie i år har fået mange i fødevareindustrien til at skifte til smørfedt.«
Palle Jakobsen vurderer, at opsvinget ikke vil blive ødelagt af en pludseligt stigende produktion:
»Mælkeproducenterne har været gennem en lang, dyb krise, og vi har ikke set de sidste konkurser endnu. Først nu kommer mælkeafregningen op på et niveau, hvor økonomien begynder at hænge nogenlunde sammen, så det vil vare et godt stykke tid, før branchen har luft til for alvor at hæve produktionen.«
Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, glæder sig over de stigende priser, men understreger, at hele sektoren først nu er på vej op til overfladen efter en krise, der har efterladt enorme huller i økonomien.
»Lige nu kører det store flertal af mælkeproducenter stadig med underskud, men når Arla har løftet afregningen med de 2 x 15 øre får en stor gruppe producenter næsen oven vande. Det er særdeles glædelig, men husk, at vi har været ekstremt langt nede i meget lang tid,« siger Kjartan Poulsen.





