Fortsæt til indhold

210.000 nye kunder er strømmet til nichebanker

Nichebanker vokser hurtigt på antallet af kunder.

Erhverv
Ritzau Finans

De fem nichebanker Coop Bank, Ekspres Bank, Santander, Ikano Bank og Bank Norwegian forventer samlet at have fået 210.000 nye kunder i 2016.

Det skriver Børsen.

Nichebankerne, der tilbyder hurtige lån uden sikkerhed, oplever med digitale forretningsmodeller, at markedet udvikler sig hurtigt.

- Over de seneste tre-fire år har der været en jævn vækst for nichebankerne, som tager lidt markedsandele fra de traditionelle banker. De tilbyder attraktive og simple produkter, hvor vilkårene er transparente, vurderer Christian Brandt, der er direktør i brancheforeningen Finans & Leasing.

Christian Brandt forklarer nichebankernes succes med indlånsrenter over nul, digitalisering og samarbejdsaftaler med forretninger, der giver kunderne en nemmere adgang til finansiering.

På ét år er Finans & Leasings medlemmers samlede udlån steget fra 18 til 21 mia. kr.

Artiklens emner
Coop Bank
Santander