Mærsk mangler at få sin julegave fra staten
Deadline nærmer sig faretruende for, om det lukningstruede Tyrafelt i Nordsøen skal genopbygges eller ej. Forhandlingerne står stille. Staten tror ifølge flere kilder, at A.P. Møller-Mærsks lukningstrusler er bluff.
Det trækker mere og mere op til, at A.P. Møller -Maersk A/S må spejde forgæves efter en planlagt julegave fra staten i form af lempeligere skattevilkår i Nordsøen. Det er ellers meningen, at parterne skal nå til enighed om en aftale, der gør det muligt at forlænge livet i Danmarks vigtigste gasfelt, Tyra, som 90 pct. af al dansk gas flyder igennem.

