Vestager godkender fusion mellem fødevaregiganter til svimlende 740 mia. kr.
Den franske yoghurtproducent Danone har fået grønt lys til at foretage sit største opkøb siden 2007
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har vendt tommelfingeren op for, at den franske yoghurtproducent Danone kan gå videre med sit i opkøb af den amerikanske økofødevareproducent Whitewave for 10,4 mia. dollar, svarende til 740 mia. kr.
Det oplyser kommissionen i en pressemeddelelse.
Godkendelsen er dog betinget af, at Danone frasælger en stor del af sin "growing-up milk"-forretning i Belgien for at undgå, at Nestle står alene tilbage på markedet.
- Kommissionen havde betænkeligheder ved, at det fusionerede selskab ikke ville have stået over for et tilstrækkeligt konkurrencepres fra de resterende aktør på markedet, hedder det i pressemeddelelsen.
Købet af Whitewave er Danones største erhvervelse siden 2007. Målet er at tiltrække velhavende forbrugere ved hjælp af Whitewaves helsekostvarer såsom mandelmælk og organisk salat.



