Universitetsøkonomer har den bedste startløn blandt djøf'ere

Selvom jurister, økonomer, handelsskoleøkonomer og statskundskabsstuderende alle bruger fem år på deres uddannelse, er der stor forskel på, hvilken løn de får, når de går fra uddannelsen og ud i deres første job.

Mens dem, der har studeret inden for samfund og forvaltning i gennemsnit får en startløn på 34.534 kr. inklusiv pension og bonus, får økonomerne fra universitet hele 40.452 kr. i gennemsnit. Det viser lønstatistikken fra Djøf Privat.

Universitetsøkonomerne får også noget mere i lønposen end økonomerne fra handelshøjskolen med titlen cand.merc. De får en startløn på 36.933 kr.

»En af grundene til forskellen er de brancher, som universitetsøkonomerne bliver ansat i. De har det med at gå ud i den finansielle sektor og konsulentbranchen, hvor der generelt er højere startlønninger,« siger Henrik Funder, der er formand for Djøf Privat.

Ser man på ledigheden, er den da også væsentligt lavere blandt universitetsøkonomerne. Her er 20,8 pct. af dem, der er blevet færdiguddannet i løbet af det seneste år ledige, mens tallet er 33,8 pct. for dem har studeret inden for samfund og forvaltning.

For handelsskoleøkonomerne er ledigheden 33,7 pct., mens juristernes ledighed er 20,8 pct.

»Dimittendledigheden er fortsat høj for universitetsøkonomer, men startlønnen er steget i år i forhold til i fjor. Det betyder, at økonomerne har en værdi for virksomhederne, som virksomhederne er villige til at betale for. Ellers satte de ikke startlønnen op,« siger Henrik Funder.

Ifølge ham er en af forklaringerne på, at dimittendledigheden for universitetsøkonomerne er steget en smule fra 2015 til 2016 fremdriftsreformen, der har fået flere til at blive færdiguddannet i netop 2016.