Fortsæt til indhold

BMW tilbagekalder 200.000 biler i Kina

Den tyske bilproducent BMW tilbagekalder knap 200.000 biler i Kina på grund af en fejl i airbaggen.

Erhverv
/ritzau/FINANS

Det oplyser kinesiske statsmedier mandag ifølge det tyske nyhedsbureau DPA.

Når airbaggene bliver aktiveret, kan de beskadige en gasgenerator, som videre risikerer at forårsage skader som følge af løse dele, oplyser de kinesiske myndigheder.

Det er i alt 193.611 køretøjer, som har fået produceret deres airbags i Japan af producenten Takata, der vil blive tilbagekaldt.

BMW oplyser, at det vil erstatte de defekte dele gratis.

Takatas airbags har også tidligere tvunget bilproducenter til at tilbagekalde biler. I alt menes 15 at være døde og over 150 at være kommet til skade som følge af defekte airbags fra Takata.

Artiklens emner
BMW
Takata