Lego ville indbringe familiemedlemmerne 40 mia. kr. hver
Med udgangspunkt i prisen på Legos konkurrenter ville Kirk Kristiansen-familiens fire medlemmer kunne indkassere omkring 40 mia. kr. hver, hvis de solgte.
Det har været et dramatisk år for Lego-familien med generationsskifte på snart sagt alle poster. Det har også været et år, hvor familien er blevet rigere - rigtigt meget rigere.
Faktisk kunne hvert af de fire ejere i familien putte omkring 40 mia. kr. i lommen og dertil lægge 40 mia. kr. i Lego Fonden, hvis familien valgte at sælge legetøjsvirksomheden.

