Magtkamp splitter dansk spilduo: Stifter får 50 mio. kr. for at gå
De to stiftere af Playdead, Arnt Jensen og Dino Patti, splittes efter en strid, der opstod omkring spilfirmaets strategi. Efter et dramatisk forløb er Dino Patti blevet købt ud for 50 mio. kr.
Det skriver Børsen.
I 2015 brød forhandlingerne sammen mellem de to parter om uenigheder om selskabets strategi. Siden kommunikerede de to kun gennem deres rådgivere og kæmpede for kontrollen over selskabet, viser en aktindsigt, som Børsen er kommet i besiddelse af.
- Det svarer til, at jeg var blevet skilt fra en kæreste, og du spurgte ind til det. Det er meget personligt, udtaler Dino Patti til Børsen.
Arnt Jensen og Dino Patti stiftede Playdead tilbage i 2006. Selskabet er blevet et af landets mest succesfulde og profitable inden for den danske spilbranche.


