Erhverv

Johan Bülow udvider imperiet: Åbner butik i lakridselskende land

Lakrids by Johan Bülow fortsætter heftig ekspansion. Tirsdag åbner lakridskæden sin første butik i Finland.

Artiklens øverste billede
Johan Bülow, stifter og administrerende direktør i Lakrids by Johan Bülow, har nu begyndt et større indtog i Finland. Foto: Lakrids by Johan Bülow

I Finland elsker de lakrids, men nu skal finnerne også elske Johan Bülow.

Lakrids by Johan Bülow åbner nemlig tirsdag sin første butik i Finland, der er kendt som et land med stor forkærlighed for især saltlakrids.

Dermed kan lakridskongen føje endnu et land til listen over steder i verden, hvor der findes Lakrids by Johan Bülow-butikker.

Den første butik i Finland er beliggende i stormagasinet Stockmann, der er den finske pendant til Magasin, og Lakrids by Johan Bülow håber, at butiksåbningen i Helsinki blot er den første af flere i det finske. Det forklarer Peter Husted Sylvest, salgsdirektør i Lakrids by Johan Bülow.

»Det kan godt være, at vi ikke kan slå finnerne i ishockey, men vi tror på, at vi kan slå dem i lakrids. Finland har samtidig en størrelse på markedet, som gør, at vi sagtens kan finde på at åbne flere butikker deroppe,« siger han til Finans og forklarer, at over 100 detailpartnere allerede nu sælger virksomhedens lakrids i Finland.

Sådan ser en Lakrids by Bülow-butik ud. Foto: Lakrids by Johan Bülow

Det er altså ikke nyt for finnerne, at de kan købe gourmetlakrids fra Johan Bülow. For knap fem år siden gjorde den danske lakrids sit indtog på hylderne i Stockmann, men det er først nu, at kæden får sin egen butik i stormagasinet.

»Feedbacken fra Finland har været god, og det er gået ganske fint med at sælge lakrids deroppe. Men nu vil vi gerne have vores produkter til at stå for sig selv, frem for at de står på en hylde sammen med andre produkter,« siger Peter Husted Sylvest.

I 2016 åbnede Lakrids by Johan Bülow tre butikker i Tyskland, to i Dubai og to i Sverige. I år forventer Peter Husted Sylvest, at kæden åbner mellem seks og 10 butikker, alle sandsynligvis i udlandet.

Fælles for samtlige af Lakrids by Johan Bülows butikker er, at de ligger i mennesketrafikerede områder som stormagasiner eller lufthavne, og den strategi er helt bevidst, fortæller Peter Husted Sylvest.

»Stormagasiner og lufthavne er gode til at skabe trafik. Vores forretningsmodel er, at forbrugerne tilfældigt skal gå forbi vores butik og smage på et af vores produkter, hvorefter de får lyst til at købe noget. Derfor kan vi ikke ligge bedre end de steder, hvor der er mest trafik af mennesker,« siger han.

Sidste sommer solgte Johan Bülow en stor del af sit lakridsimperium til den svenske kapitalfond Valedo Partners, der ejer mellem 50 og 66,6 pct. af Lakrids by Johan Bülow.

I sit senest offentliggjorte årsregnskab kunne Lakrids by Johan Bülow præsentere en omsætningsfremgang på 44 pct., mens overskuddet efter skat steg med hele 89 pct.

Der går endnu nogle måneder, inden årsregnskabet for 2016 bliver offentliggjort. Men virksomheden forventer, at både omsætningen og bundlinjen bevæger sig i en »absolut positiv retning«, lyder det fra Peter Husted Sylvest.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.