Kaffekongen af København slipper kontrollen: Lukker kendt finansmand ind i ejerkredsen

Manden bag den populære københavnske kaffekæde Riccos, Ricco Sørensen, har solgt halvdelen af livsværket til den kendte finansmand Christian Dyvig.

Det fortæller Ricco Sørensen i et interview med Finans, hvor han også løfter sløret for planer om at føre kaffebaren til europæiske storbyer som Barcelona, Paris og Hamborg.

»Jeg har totalt optur, jeg har mega optur,« siger Ricco Sørensen, som dog ikke vil afsløre, hvad Christian Dyvig betaler for at træde ind i ejerkredsen.

»Vi kommer til at eje halvdelen af firmaet hver,« siger han blot om aftalen, der er indgået omkring nytår.

44-årige Ricco Sørensen, der af Politiken er betegnet som 'kaffekongen over dem alle', åbnede sin første kaffebar på Vesterbro i København i 2001. Han har i dag 12 kaffebarer rundt omkring i byen med en samlet omsætning i omegnen af 25 mio. kr. om året.

Hans nye partner er Christian Dyvig, der blandt meget andet er kendt som medejer af Kompan, tidl. topchef i Lundbeckfonden og tidl. partner i kapitalfonden Nordic Capital. Han er også medejer af banken FIH, der er under afvikling.

Christian Dyvig bekræfter investeringen.

»Jeg har kendt Ricco i mange år, og jeg ved, hvad han står for. Han er passioneret og meget dygtig inden for kaffe. Han evner også at skabe et rart sted at være. Der er ikke noget, jeg hellere ville end at sætte penge i at rulle flere Riccos-kaffebarer ud. Det er ikke for at tjene store penge på det,« siger han.

Sammen satser de to, der er gamle venner, på at føre den københavnske kaffekæde til udlandet allerede til næste år, siger stifteren.

»Ambitionen er at prøve det af på den lidt større klinge i stedet for på denne hippe klinge,« siger Ricco Sørensen.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er et storbyfænomen, så vi kommer ikke til at brede os til Jylland eller for den sags skyld ret langt uden for København. Vi kigger på Barcelona, Paris og Hamborg,« siger han.

Christian Dyvig betoner, at fokus i første omgang er på det københavnske hjemmemarked.

»Vi fokuserer på at få det til at blive rigtig godt i københavnsområdet. Hvis det fungerer der, kan udlandet blive en mulighed,« siger han.

Trods talrige kaffebarer og flere end 50 ansatte har Riccos hidtil været drevet som et enkeltmandsfirma, hvor Ricco Sørensen personligt har hæftet for aktiviteterne i virksomheden, der har været blandet sammen med hans egen økonomi.

Det betyder også, at Riccos aldrig har offentliggjort regnskaber, der kunne kaste lys over bl.a. indtjeningen i virksomheden.

Den slags bliver der sat skik på nu, hvor Riccos ifølge stifteren skal drives som enten et aktie- eller anpartsselskab, der skærmer virksomhedens økonomi fra stifterens.

Det er blot et af flere eksempler på, hvordan kaffekæden skal strømlines med brug af de kompetencer, Christian Dyvig har fra en stribe af andre virksomheder.

»Jeg har en masse kompetencer, men det er ikke ligefrem at drive et halvstort firma for at være helt ærlig. Det har bare været en underlig organisk ad hoc-vækst, efterhånden som der har været penge på kontoen,« fortæller Ricco Sørensen.

Han ser frem til ikke længere at stå alene med ansvaret.

»Har du prøvet at være selvstændig selv? Man knokler rundt i så mange år, og man står pisse alene med det hele tiden. Når alting går godt, kan man klappe sig selv på skulderen og sige: Hold kæft, hvor er du dygtig. Men det går jo ikke altid godt. Der er også ting, der går ad helvede til, og der er penge, der bliver tabt, og der er nedtursoplevelser. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg er træt af at stå med det alene. Træt af hele tiden at skulle tage de der beslutninger alene og ikke have nogen ordentligt at spille bold op ad. Det er lige så meget det, jeg får. Det har jeg savnet helt vildt,« siger Ricco Sørensen.

Hvem har så det sidste ord at skulle have sagt, hvis I ikke er enige?

»Hvis samtalen falder på kolde kontanter, holder jeg bare op med at tale med. Det må Christian styre. Hvis samtalen falder på kaffe, kan jeg love dig for, at Christian holder kæft, for det ved han ingenting om overhovedet, og han har ingen ambition om at gå ind i det. Han kommer med alt det, jeg ikke kan. Jeg kan ikke det der. Jeg har aldrig gået på CBS.«

Frygter du ikke at miste kontrollen over dit projekt, når nu der kommer finansfolk ind fra sidelinjen?

»Ikke rigtigt. For det første er de kloge mennesker, de er ikke dumme. Og de kan godt se det, der virker. De kan godt se, at det også er en succes, fordi vi har bygget det op på denne måde. Det, de gerne vil prøve af, og som jeg også gerne vil prøve af, er: Kan dette underlige, mærkelige, skæve koncept også virke i Barcelona eller Hamborg eller andre storbyer? Hvis du kigger på segmenteringen af mennesker, kunne det sagtens virke. Men vil det rent faktisk virke?«

Hvordan har du overhovedet kunnet drive det som et enkeltmandsfirma?

»Det har været efter devisen, at jeg ikke har skyldt penge væk. Hvem fanden skulle lukke mig? Hvem skulle komme og erklære mig konkurs, når jeg ikke skylder nogle penge væk og ejer det hele? Hvorfor fanden skal jeg så betale en eller anden revisor 75.000 kr. om året for at revidere et anpartsselskab?«

Det må da være rart at få det afgrænset fremover?

»Det, der er mest underligt ved det, er, at jeg skal til at have en løn. Det synes jeg er helt mærkeligt. Min økonomi har jo været rodet sammen med kaffebaren på den måde, at hvis der ikke har været nogle penge i kaffebaren, har jeg ikke fået noget løn. Og hvis det er gået godt i kaffebaren, har jeg godt kunnet invitere familien på skiferie. Min kone er vældig glad. Hun synes, det er et fantastisk koncept dette med at få løn ind på kontoen.«