Direktør pendler på DR's regning: Men skal han betale skat af det?
Arbejdsgiverbetalt transport er langt mere fordelagtigt end et befordringsfradrag, forklarer skatteeksperter.
I fredags kunne Finans fortælle historien om, at det har kostet DR knap én mio. kr. de seneste tre år at få sin nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, på arbejde.
Ulrik Haagerup bor nemlig i Ry, arbejder i København og har en aftale med DR om, at det statsejede medie betaler pendlerudgifterne udover nyhedsdirektørens årlige løn på knap to mio. kr. med pension.

