Den tungeste Aller-arving forlader koncernen

Susanne Aller, den største enkeltaktionær og den sidste repræsentant for fjerde generation af Aller-familien, forlader nu mediekoncernen.

Aller-arvingen, 72, går på pension og sælger sin aktiepost på »knapt 25 pct.« af A-aktierne tilbage til Aller Holding og forlader samtidig sine poster som næstformand i Aller-koncernen og danske Aller Media A/S.

»Susie (Susanne Aller, red.) har solgt aktierne af private årsager, på grund af helbred, « siger Erik Aller, overdirektør i Aller Holding.

Susanne Aller, der i mange år har boet i udlandet og holdt sig ude af de danske medier, har været en nøgleperson i den vidtforgrenende Aller-klan.

Hun har siden 1991 været den største enkeltaktionær af A-aktier med omtrent 25 pct. af de 4,5 mio. stemmeberettigede aktier. Majoriteten af A-aktierne, i dag ca. 58 pct., har ligget i den magtfulde Allerfonden, som blev etableret i 1981 af Susanne Allers fætter, Jørgen Aller, Svend Aller og Carl Erik Aller.

Aktieposten har givet hende bestyrelsesindflydelse, mens fondsfædrenes arvinger, Bettina Aller, og søskendeparret Katinka Aller og Erik Aller har været overdirektører og bestyrelsesmedlemmer i koncernen.

Salgsprisen ønsker Erik Aller ikke at kommentere.

Finans' beregning indikerer, at koncernen har betalt 350 mio. kr. for de 1,125 mio. A-aktier. Et beløb, som kilder med indsigt i selskabet og regnskabsteknik vurderer som »sandsynligt« for koncernen, hvis egenkapital sidste år nåede 1,8 mia. kr.

Aller-koncernen har nemlig en regel om, at de stemmeberettigede A-aktier, som kun må ejes af fonden, selskabet og Aller-familien, skal købes til 80 pct. af den bogførte indre værdi af selskabet. Ved det seneste årsregnskab står den til kurs 31.165 kr., hvilket sender prisen for de 1,125 mio. aktier i omegnen af 350 mio. kr.

Tilbagekøbet er endnu et skridt i en ejerændring for den 130 år gamle Aller-koncernen.

I 2010 ejede koncernen under 10 pct. af selskabets aktiekapital, der er fordelt på 4,5 mio. A-aktier og 13,5 mio. B-aktier. Ved seneste regnskab - inden Susanne Allers exit fra ejerkredsen - var andelen steget til 76 pct. Selskabet har drypvist købt A- og B-aktier af arvinger eller andre, der gerne ville cashe ind.

Den store forskydning skete, da selskabet i juni 2015 brugte 1,9 mia. kr. på at købe B-aktier fra den tavse majoritetsejer Rella Holding.

Exit-timingen er mildt sagt lukrativ for Susanne Aller.

Tilbagekøbet i 2015 hævede nemlig kursen på hendes aktier med knapt 50 pct. Altså i omegnen af 100 mio. kr. Det skyldes, at den bogførte kurs i forhold til selskabets indre værdi stiger, når antallet af aktier i omløb falder.

Tilbagekøbene giver Aller den fordel, at koncernen kan fastholde et millionudbytte til Allerfonden, men sende færre penge til andre eksterne aktionærer.

For Aller-aktionærerne betyder tilbagekøbet, at de eksisterende A-aktionærer får mere magt, da koncernen ikke selv kan udnytte stemmeretten i A-aktierne.

Allerede inden Susanne Allers exit havde Allerfonden over 58 pct. af stemmerne, og selv om fonden nu får relativt mere magt, får det ifølge Erik Aller ingen konkret effekt.

Der er i forvejen store overlap mellem fondsledelsen og Aller Holding. Af fondsbetyrelsens fem medlemmer, er det kun formanden, juraprofessor Jens Schovsbo, der ikke har nære bånd til Aller-koncernen eller familien.

Ikke overraskende har Allers bestyrelse også haft solid tillid til, at regnskabet blev stemt igennem på generalforsamlingerne.

Således kunne bestyrelsen også allerede den 19. januar offentliggøre en årsrapport, hvor der står »Godkendt på selskabets generalforsamling, den 3. februar 2017.«

Finans har tirsdag og onsdag forsøgt at få en kommentar fra bestyrelsesformand Richard Sand. Det har ikke været muligt gennem Aller at få kontakt til Susanne Aller.