Erhverv

Aller og ekschefer frifindes for bestikkelse i Se og Hør-sag

En teknisk dom i Østre Landsret får ikke betydning for straf, men rydder op i rodede domme.

Artiklens øverste billede
Foto: Joachim Adrian

Lige så megen opmærksomhed, der var om den såkaldte Se og Hør-sag, da der i efteråret faldt domme i sagen, lige så megen stilhed har der været om en justering af tre af dommene.

Justeringen er i Østre Landsret fredag, hvor der er afsagt en ny dom i sagen. Her er udgiveren Aller Media, tidligere nyhedschef Lise Bondesen og tidligere redaktionschef Kim Bretov blevet frifundet for bestikkelse.

I praksis får frifindelsen ingen betydning. Straffen mod både selskabet - en bøde på ti millioner kroner - og de to ekschefer forbliver nemlig uændrede. Cheferne fik hver et halvt års betinget fængsel i byretten.

Baggrunden for den lidt specielle afgørelse er, at Aller og de to chefer tilbage i sensommeren 2016 blev dømt i en tilståelsessag. Her erkendte alle parter sig skyldige i at have brugt oplysninger fra den såkaldte tys-tys-kilde.

Oplysningerne stammede fra kildens ansættelse i betalingskortvirksomheden Nets. De handlede om kendte og kongeliges brug af kreditkort og blev brugt som grundlag for historier i Se og Hør.

Anklagemyndigheden havde rejst tiltale efter to bestemmelser i straffeloven. Dels en bestemmelse om hacking og dels bestemmelsen om bestikkelse.

I forbindelse med dommene sagde en dommer ved Retten i Glostrup god for, at Allers og chefernes brøde var en overtrædelse af begge bestemmelser.

Men senere på efteråret kom en anden del af sagen for retten. Det var sagen mod tys-tys-kilden selv, de tidligere chefredaktører Henrik Qvortrup og Kim Henningsen samt en række andre personer med forbindelse til ugebladet.

Her valgte retten udelukkende at dømme på baggrund af hackingbestemmelsen, mens der skete frifindelse, for så vidt angår bestikkelsesanklagen.

Dermed stod man teknisk set i en situation, hvor én dommer i samme ret havde domfældt for noget, som en anden dommer ved samme ret havde frifundet for.

Den uorden er der nu med landsrettens dom blevet rådet bod på. Ved at frifinde Aller, Bondesen og Bretov for bestikkelse - som de ellers selv havde erkendt - lyder alle domme i sagen nu alene på overtrædelse af hackingbestemmelsen.

Den såkaldte tys-tys-kilde, Peter Bo Henriksen, har anket sin dom. Men det er kun straffens længde, som landsretten skal tage stilling til. Henriksen ankede i første omgang også skyldsspørgsmålet, men han har valgt at acceptere afgørelsen om, at han er skyldig.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.