Søren Kragballe, f. 1955, er profilredaktør på Finans. Han har i mere 25 år beskæftiget sig med erhvervsjournalistik. Efter praktiktiden på Jydske Tidende i Tønder og Kolding kom Søren i 1985 til Ritzaus Bureau i København. Herfra blev han i 1990 ansat på Dagbladet Børsen og skiftede til Jyllands-Postens erhvervsredaktion i 1999, hvor han har været siden.
Han har primært beskæftiget sig med de store industrivirksomheder og har især en forkærlighed for de af selskaberne, der kan fremvise aner tilbage til tiden, hvor Jacobsen, Tietgen og H.N. Andersen regerede.
Søren Kragballe er oprindeligt fra Sønderjylland og har tidligere spillet ishockey for Vojens, hvor det blev til tre Danmarksmesterskaber og en del landskampe.
Som registreret bruger kan du gemme artiklen til senere læsning.
Carlsberg Ukraine bliver den officielle sponsor af det internationale Melodi Grand Prix i maj i Ukraines hovedstad Kiev. Det sker gennem bryggeriets lokale mærke Lvivske.
Det seneste Melodi Grand Prix eller Eurovision Song Contest blev set af over 200 mio. tv-seere i 46 lande.
Lige som Tuborg i Danmark er kendt for sin støtte til musik er Lvivske i Ukraine kendt for det samme i sit hjemland.
»Årets internationale Melodi Grand Prix er en vigtig begivenhed for alle i Ukraine. Det vil skabe international omtale af vores unge europæiske land og få folk til at rykke tættere sammen. Lvivske er et autentisk ukrainsk mærke, og det er en stor chance for os at være med i denne højt profilerede begivenhed,« siger Taras Matsypura, der er marketingchef for Carlsberg Ukraine.
Det internationale Melodi Grand Prix 2017 foregår i dagene fra den 9. til den 13. maj. Det er det 62. grand prix siden starten i 1956. Deltagerne kommer fra de lande, der er medlem af European Broadcasting Union.
»Lvivske er en gammel munkeøl ligesom belgiske Grimbergen. Den er fra 1714, og en vigtig del af den ukrainske historie. Jeg tror godt, man kan sige, at den på mange måder er et symbol på en epoke, som ukrainerne tænker tilbage på med stolthed. Jeg tror de danske fans, der skal til Melodi Grand Prix, vil nyde den uanset hvilken placering vi får,« siger Morten Ibsen, der er brygmester på Carlsbergs Jacobsen bryggeri.
Deltagerne kommer fra 43 lande og konkurrencen afholdes i Kiev, fordi Ukriane vandt i 2016 med sangen "1944" sunget af Jamala.
Carlsberg vil ikke oplyse, hvad sponsoratet koster. Sponsoratet giver Carlsberg ret til at bruge arrangementet i sine reklamer, og bryggeriet planlægger en specialudgave af mærket "Lvivske 1715".
Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.