Finans Explorer 2017 er i gang
Spænd selen, drej nøglen - sæt i gang!
Så er Finans Explorer igen på landevejen. I de kommende uger vil vi drage rundt i landet for at besøge nogle af Danmarks hårdtarbejdende og lovende mindre og mellemstore virksomheder. Finans Explorer 2017 starter i den første uge i Nord- og Vestjylland. Derefter bevæger vi os til den sydlige del af Jylland, så videre til Fyn og slutter om knap fire uger i hovedstadsområdet.
Undervejs kan du i tekst og video komme tæt på virksomhederne og høre om deres drømme, erfaringer og de muligheder og udfordringer, de netop nu står over for. God læselyst.


