Fortsæt til indhold

Er din arbejdsgiver vild med dig - eller bare vild med at slippe af med dig?

Får du lønforhøjelser, frihed og masser af opmærksomhed? Eller sidder du gemt væk i et hjørne og bliver sjældent talt til.

Erhverv

De fleste kender til tvivlen på jobbet. Om man skal blive hængende og om arbejdsgiveren sætter pris på det, man laver - eller måske er blevet lidt ligeglad.

Men hvordan kan man se de små tegn på, at der bliver sat pris på det arbejde, man udfører. Eller om det er på tide at begynde at se sig om efter et nyt arbejde.

Her er 5 tegn på at arbejdgiveren synes, at du er fantastisk:

1. Din arbejdsgiver fortæller dig, hvor meget han/hun sætter pris på din indsats og fortæller dig, at du er vigtig for firmaets fortsatte succes. Chefen viser sin glæde gennem lønstigning(er) og er fleksible omkring din arbejdstid. Viser i det hele taget sin glæde på mange måder.

2. Din arbejdsgiver er glad for dig, hvis han eller hun diskuterer karriereplaner med dig. Og holder løfterne, når du når de aftalte mål.

3. Din arbejdsgiver sætter pris på dig, hvis din fritid respekteres.

4. Chefen giver dig flere og flere komplicerede opgave - og du viser, at du kan leve op til forventningerne.

5. Arbejdsgiveren er vild med dig, hvis han/hun viser dig tillid og frihed som modydelse for din gode indsats.

Her er 5 tegn på, at arbejdsgiveren ikke sætter pris på dig:

1. Når selv den mindste ting, du spørger om, bliver opfatter som en kæmpe ulejlighed. Det kan være dit forsøg på at få nye arbejdsredskaber eller ønsket om blot en halv dag fri.

2. Når din arbejdsgiver lynhurtigt skifter emne, så snart du nævner ordene "karriereplanlægning".

3. Hvis en af dine kolleger forlader sit job, og du søger den ledige stilling - og bare bliver ignoreret eller man springer dig over.

4. Hvis din chef opfører sig, som om du er usynlig. Hvis du er den "glemte ansatte" henne i hjørnet, så er din chef ligeglad med, om du er der eller ej. Og lad være med at tro på chefen, hvis han undskylder sig med: "Jeg lader dig være i fred, fordi jeg ved, at du bare klarer dine opgaver." Det er løgn.

5. Hvis du får den første og meget lille lønforhøjelse på din "1 års fødselsdag" i virksomheden og ellers intet har hørt fra chefen om, hvordan du klarer dit job. Det mest håndgribelig tegn på, at en virksomhed IKKE sætter pris på dig er, hvis den tager dig for givet.

Listen er udarbejdet af Liz Ryan, der er direktør for og stifter af Human Workplace. Hun er professionel inden for rekruttering og coaching.

(Kilde: Forbes.com)

Artiklens emner
Forbes
Liz Ryan