Erhverv
0

Se listen: Her er uddannelserne, som giver millionløn

Den sikre vej til en årsindkomst på 1,3 mio. kr. er en kandidatuddannelse som aktuar. En ny liste viser lønninger for 194 uddannelser.

Der er meget stor forskel på lønningerne for forskellige længere eller videregående uddannelse. Arkivfoto: Mathias Christensen

Den danske uddannelse, som sikrer den højeste løn, er forsikringsvidenskab - cand. act. Til gengæld er en videregående uddannelse i billedkunst placeret helt i bund, når lønninger sammenlignes.

Bag en liste over lønniveauet for 194 længerevarende uddannelser står tænketanken Cepos. Og i top der ligger altså kandidatuddannelsen i forsikringsvidenskab, der især rettes mod et job som aktuar, der udregner sikkerhedsrisiko i bl.a. forsikringsbranchen. Ifølge tænketankens liste giver en sådan uddannelse en gennemsnitligt årsløn på lidt over på 1,3 mio. kr.

Top 10-uddannelserne ligger alle med en gennemsnitsløn omkring 1 mio. kr. - her under bl.a. læge og jura. Cand.polit., MBA-uddannelser samt mejeribrugsvidenskab er faktisk placeret lige efter forsikringsvidenskab med årslønninger på ca.  1,1-1,2 mio. kr.

I den anden ende ligger som nævnt billedkunst med 205.000 kr. og tekstildesigner med 283.000 kr.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos, påpeger, at eksempelvis cand.mag i Afrika-studier og cand. mag. i kunsthistorie ligger med en gennemsnitsindkomst på knap 400.000 kr. Han udtaler i den forbindelse:

»Det er nogenlunde på niveau med, hvad en fuldtidsbeskæftiget LO-arbejder tjener. Forskellen er bare her, at en cand.mag i kunsthistorie har taget fem år på universitetet.«

Tænketanken har med udarbejdelsen et politisk opråb om, at den ønsker bedre incitamenter for unge til at tage en uddannelse, der giver et job og en god løn.

RangeringUddannelse Gns. personlig indkomst
1Forsikringsvidenskab, cand.act. 1.321.528
2Statsvidenskab, cand.polit. 1.165.144
3Master in business administration (MBA) 1.153.046
4Mejeribrugsvidenskab, cand.lact. 1.149.449
5Civilingeniør (Virksomhedssystemer), kand. 1.086.541
6Læge, cand.med. 1.084.911
7Matematik-økonomi, cand.scient.oecon. 1.033.852
8Revisorkandidat, cand.merc.aud. 976.950
9Civilingeniør (Maskin), cand.polyt 955.877
10Jura, cand.jur. 917.256
11Civilingeniør (Anlæg), kand. 904.717
12Matematik, cand.merc. 893.130
13Farmaci, cand.pharm. 888.451
14Civilingeniør (Kemi), cand.polyt 876.385
15Økonomi, cand.oecon. 864.478
16Civilingeniør (Elektro), kand. 860.504
17Tandlæge, cand.odont. 842.442
18Statistik , cand.scient. 814.617
19Datalogi, cand.merc. 812.703
20Erhvervsøkonomi, cand.merc. 808.828
21Civilingeniør (Bygning), kand. 791.348
22Officer (lang vidg. udd.), flyvevåbnet 782.154
23Erhvervsret, cand.merc. 766.118
24Datalogi, cand.scient. 758.576
25Civilingeniør ( Miljøteknologi), cand.polyt 758.516
26Skovbrugsvidenskab, cand.silv. 747.828
27Statskundskab, cand.scient.pol. 744.464
28Geologi endogen, cand.scient. 735.115
29Retorik, cand.mag. 726.783
30Kemi, cand.scient. 722.628
31Interpret, cand.merc. 717.445
32Matematik, cand.scient. 710.430
33Samfundsfag, cand.mag. 709.319
34Humanbiologi, cand.scient. 700.527
35Tysk, cand.negot. 696.543
36IT til organisationer, cand.it. 692.423
37Officer (lang vidg. udd.), hæren 692.130
38Samfundsfag, cand.phil. 691.751
39Biomekanik, cand.manu. 690.282
40Jordbrugsøkonomi, cand.agro.øk. 679.425
41Fransk, cand.negot. 674.589
42Biokemi, cand.scient. 673.828
43Kulturgeografi A, cand.scient. 671.486
44Officer (lang vidg. udd.), søværnet 666.777
45Levnedsmiddelvidenskab, cand.brom. 665.787
46Geologi, cand.scient. 661.555
47Landinspektør, kand. 655.649
48Fysik, cand.scient. 653.687
49Civilingeniør (IT), kand. 653.324
50Engelsk, cand.negot. 652.550
51Datalingvistik, cand.ling.merc. 646.300
52Forvaltning, cand.scient.adm. 645.864
53Tværfaglig IT, cand.it. 642.664
54Litteraturvidenskab, mag.art. 642.518
55Norrøn filologi, cand.mag. 633.559
56Geografi natur, cand.scient. 630.710
57Veterinærvidenskab, cand.med.vet. 628.786
58Landbrugsvidenskab, cand.agro. 626.155
59Psykologi-pædagogik, cand.psyk.pæd. 623.590
60Kommunikation, cand.phil. 620.174
61E-business, cand.it. 614.524
62Teknologisk-samfundsvid. planlægning, cand.techn.soc. 614.452
63Historie, cand.phil. 614.259
64Miljøkemi, cand.scient. 609.032
65Nordisk filologi, mag.art. 588.536
66Socialvidenskab, kand. 586.844
67Historie, overbygn. 584.077
68Engelsk, cand.phil. 577.434
69Biologi, cand.scient. 570.318
70Biomedicinsk teknik, cand.scient.med. 569.489
71Offentlig administration, cand.mag. 569.141
72Geografi, cand.scient. 567.579
73Dansk, cand.phil. 563.873
74Samfundsfag og forvaltning, cand.mag. 558.973
75Sygeplejevidenskab, cand.scient. 556.617
76Psykologi, cand.psych. 556.229
77Dansk, overbygn. 554.189
78Civilingeniør (Industriel produktion), kand. 550.342
79Engelsk, overbygn. 550.192
80Engelsk, cand.interpret. 549.674
81Virksomhedsstudier, cand.soc. 548.076
82Softwareudvikling og -teknologi, cand.it. 546.106
83Tysk, cand.mag. 545.440
84Filosofi - erhvervsøkonomi, cand.merc. 543.655
85Arkitekt, cand.arch. 540.823
86Molekylærbiologi, cand.scient. 540.690
87Sprog-international virksomhedskommunikation, cand.mag. 534.117
88Civilingeniør (Medicin og teknologi), kand. 534.061
89Etnografi/antropologi, mag.art. 533.758
90Humanistisk kombination, cand.mag. 532.923
91Fransk studier, cand.mag. 532.846
92Civilingeniør (Kemi og bioteknologi), cand.polyt. 532.566
93Samfundsvidenskab kombination, cand.mag. 531.328
94Havebrugsvidenskab gartneri, cand.hort. 530.229
95Landskabsarkitektur, cand.hort.arch. 529.900
96Fransk, cand.ling.merc. 528.757
97Audiologopædi, cand.mag. 527.901
98Socialt arbejde, cand.soc. 527.258
99Musikvidenskab, cand.phil. 526.716
100IT-informatik, civiling.kand. 526.263
101Pædagogik, cand.pæd. 525.661
102Historie, cand.mag. 525.198
103Civilingeniør (Teknologi og ledelse), kand. 524.899
104Religionssociologi, cand.mag. 524.294
105Pædagogik, cand.mag. 521.730
106Biologi og miljøkontrol, cand.scient. 519.792
107Dansk, cand.mag. 519.224
108Kommunikation, cand.mag. 519.067
109Sociologi, cand.scient.soc. 518.141
110Humanernæring, cand.scient. 516.424
111Engelsk, cand.mag. 513.031
112Dansk-pædagogik, cand.pæd. 512.381
113Sundhedsfaglige kandidatuddannelse, cand.scient.san. 511.512
114Civilingeniør (Elektronik-IT), kand. 510.743
115Politisk kommunikation og ledelse, cand.soc. 509.251
116Lægemiddelvidenskab, kand. 508.563
117Idræt/Idræt og sundhed, cand.scient. 508.411
118Psykologi, cand.merc. 507.091
119Spansk og spanskamerikanske studier, cand.mag. 506.892
120Italiensk, cand.mag. 505.493
121Engelsk, cand.ling.merc. 504.466
122Civilingeniør (Bioteknologi), cand.polyt 503.782
123Landskabsforvaltning, kand. 498.887
124Etnologi europæisk, cand.mag. 497.044
125Civilingeniør (Bygge-anlæg), kand. 496.085
126Filmvidenskab, cand.mag. 496.072
127Kommunikationsledelse - erhvervsøkonomi, cand merc. 494.936
128Musikpædagogik i ensemble/korledelse, kand. 493.808
129Civilingeniør (Energi), kand. 492.201
130Civilingeniør (Teknologibaseret forretningsudvikling), cand.polyt. 489.825
131Internationale udviklingsstudier, cand.soc. 486.050
132Informatik, cand.mag. 485.830
133Tysk, cand.ling.merc. 485.442
134Kunsthistorie, mag.art. 482.741
135Idehistorie, cand.mag. 482.449
136Teologi, cand.theol. 482.111
137Musik/Musikvidenskab, cand.mag. 481.386
138Informationsvidenskab og kulturformidling, cand.scient.bibl. 480.861
139Russisk, cand.mag. 480.607
140Psykologi-pædagogik, cand.pæd. 479.940
141Civilingiør (Byggeri), kand. 477.799
142Human resource management, cand.soc. 477.642
143Multimedia arts, cand.mag. 476.813
144Spansk, cand.ling.merc. 474.257
145Religion studier/videnskab,c.mag. 473.268
146Pædagogisk sociologi, cand.pæd. 470.435
147Kommunikation, cand.ling.merc. 468.460
148Medievidenskab, cand.mag. 467.789
149Litteraturvidenskab, cand.mag. 466.572
150Folkesundhedsvidenskab, cand.scient.san.publ. 463.740
151Filosofi, cand.mag. 459.590
152Geoinformatik, cand.scient. 458.107
153Digital design og kommunikation, cand.it. 457.377
154Civilingeniør (Kemi-miljø), kand. 455.856
155Æstetisk kulturarbejde, cand.mag. 453.194
156Arkæologi middelalder, cand.mag. 452.452
157Skulptur, videregående uddannelse 449.213
158Etnografi/antropologi, cand.mag. 449.043
159Mellemøstens sprog og samfund, kand. 448.470
160Journalistik, cand.public. 445.340
161Arkæologi forhistorisk, cand.mag. 444.883
162Kultur og kulturformidling, cand.mag. 443.327
163Design og innovation, civiling. cand.polyt. 441.246
164Sprogvidenskab/Lingvistik, cand.mag. 437.206
165Læring og forandringsprocesser, cand.mag. 437.102
166Instrumentalist/sanger, cand.musicae 436.463
167Rytmisk musik, musikpædagog diplomeks. 433.006
168Games, cand.it. 431.941
169Management creative business processes, cand.soc. 430.888
170Pædagogisk antropologi, cand.pæd. 425.650
171Pædagogisk filosofi, cand.pæd. 425.165
172Øststatskundskab, cand.mag. 420.106
173Didaktik, kand. 418.368
174Dramaturgi, cand.mag. 410.598
175Internationale studier, cand.mag. 406.009
176Nordisk sprog og litteratur, cand.mag. 404.117
177Kultur- og sprogmodestudier, kand. 403.019
178Teatervidenskab, cand.mag. 396.358
179Kunsthistorie, cand.mag. 394.539
180Designer møbel og rum, cand.design 391.822
181Medialogi, kand. 390.173
182Designer industriel, cand.design 389.128
183Afrikastudier, cand.mag. 387.641
184Designer grafisk, cand.design 382.768
185Oplevelsesøkonomi, cand.mag. 380.646
186Almen musikpædagogik AM, kand. 374.389
187Designer visuel kommunikation, cand.design 368.222
188Virksomhedsledelse, cand.soc. 357.086
189Sprogpsykologi, cand.mag. 351.346
190Turisme, cand.mag. 341.778
191Designer unika design, cand.design 313.603
192Kultur- og sprogmødestudier,cand.mag. 300.713
193Designer tekstil, cand.design 283.770
194Billedkunst, videregående uddannelse 205.942

Kilde: Cepos marts 2017. Tallene er udarbejdet på baggrund Danmarks Statistisks personregister.

BRANCHENYT
Læs også