Erhverv

Tidligere ejendomsmilliardær erklæret konkurs - nu udlodder han den store lottogevinst

Den tidligere milliardær Ole Vagner er efter års tovtrækkeri erklæret konkurs. Han arbejder dog videre med en lotterivirksomhed i Cambodja og trækker onsdag lod om den store gevinst

Artiklens øverste billede
Ole Vagner har opgivet at kæmpe videre for en rekonstruktion. Foto: Niels Hougaard

Den tidligere ejendomsmilliardær Ole Vagner er blevet erklæret konkurs af Skat. For knap to år siden tegnede alt ellers til en rekonstruktion, efter han havde fået sine kreditorer til at slå en streg over en gæld på rundt regnet en halv mia. kr. Lokkemidlet var en dividende på en båd og 20 mio. kr., som han havde lånt af sin ven og forretningspartner Radiometer-milliardæren Johan Schrøder.

»Det er irrationelt af Skat at spænde ben for rekonstruktionen, hvor Johan Schrøder var klar til at bakke mig op. Nu får de og de øvrige kreditorer ingenting,« siger Ole Vagner i telefonen fra Cambodjas hovedstad Phnom Penh.

Konkurs eller ej så går livet videre for Ole Vagner, der har drevet sin lotterivirksomhed Lucky Star Dragon Lotto igennem de sidste tre år.

Det er irrationelt af Skat at spænde ben for rekonstruktionen

Ole Vagner, tidligere ejendomsmilliardær

»Vi har trækninger onsdag til søndag. Og onsdag trækker vi om den store gevinst på 116.000 dollar (800.000 kr.). Det svarer til sådan cirka hundrede års løn for en almindelig arbejder her i landet,« lyder det fra Ole Vagner.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Ole Vagner trækker lod om den store gevinst

Ole Vagner stiftede ejendomsselskabet Keops i 1998 og blev milliardær, da han solgte selskabet i 2007. Senere tabte Vagner dog store summer på ejendomsobligationer og en fejlslagen investering i ejendomsselskabet Nordicom, og han i gik i 2014 i rekonstruktionsforhandlinger med sine banker.

Det er en afgørelse i landsretten, der har sat en endelig kæp i hjulet for Vagners rekonstruktion.

»Sagen er, som jeg ser den, meget principiel. Så der ville være en mulighed for at ansøge procesbevillingsnævnet om at få den prøvet ved Højesteret. Men jeg gider ikke. For mig er der ingenting i det. En fortsættelse betyder blot yderligere advokatomkostninger og en masse bøvl.«

Der er ingen, der skal tage humøret fra mig. Jeg har en guitar med herud, som jeg spiller lidt på engang imellem

Ole Vagner, tidligere ejendomsmilliardær

Ifølge Ole Vagner er der ikke de store penge i hans virksomhed. Men han holder skindet på næsen og bor godt på Monevogn Boulevard, der er en af Phon Phems hovedboulevarder.

»Der er ingen, der skal tage humøret fra mig. Jeg har en guitar med herud, som jeg spiller lidt på engang imellem. Selvom det at synge og spille ikke er en del af kulturen her.«

Og han har lært at tale lokalsproget khmer, der på trods af, hvad man skulle tro, ifølge Ole Vagner er pærelet.

»Det er et meget simpelt sprog, hvor man kan begå sig uden grammatik eller fortid. Det er bare så simpelt. Hvis jeg siger, at jeg går til markedet, siger jeg blot, jeg gå marked. Og datid bliver til jeg gå marked i går,« forklarer Ole Vagner og griner.

Han har flere forretningsideer liggende på tegnebrættet. Herunder om muligvis engang i fremtiden at bygge billige typehuse til den voksende lokale middelklasse i et land, hvor der fortsat er fuld gang i vandringen fra land til by.

Ole Vagner gør sig ingen illusioner om at tage tilbage til Danmark og starte på en frisk. Altså med mindre, at han en dag igen skulle blive ganske alvorlig rig.

Eksmilliardæren føler, at han har haft Skat jagtende efter sig i en slags "han skal ned med nakken"-spil efter Bagmandspolitiet kort før jul 2016 opgav en sag om groft skattesvig mod ham og flere andre personer og selskaber.

Skat har ingen kommentarer til konkurssagen eller Ole Vagners udtalelser.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.