Naivitet og berøringsangst får it-kriminaliteten til at trives
Mange danske virksomheder er for naive og berøringsangste over for risikoen for bedrageri og IT-kriminalitet, der derfor hærger erhvervslivet i bedste velgående, advarer EY.
Mange danske virksomheder sætter kikkerten for det blinde øje, når de i deres fascination af digitaliseringen ikke tackler den medfølgende risiko for IT-kriminalitet.
En del af dem tør ikke, vurderer Torben Lange. Han er leder af konsulenthuset EY’s efterforskningsafdeling, som rykker ud til virksomheder, der er blevet bedraget og udsat for kriminalitet.

