Erhverv

Mads Mikkelsen skal sælge øl for Carlsberg

Carlsberg er i gang med at relancere sig selv i Storbritannien med en kæmpe kampagne. Det skal gøres med "hygge" og den kendte skuespiller Mads Mikkelsen for at få tag i de unge forbrugere.

Artiklens øverste billede
Mads Mikkelsen skal sælge øl for Carlsberg i Storbritannien i en ny stor reklamekampagne, der også satser på at definere det danske ord hygge. Foro: Carlsberg.

Som en del af en stor kampagne i Storbritannien til næsten 150 mio. kr. har Carlsberg hyret skuespilleren Mads Mikkelsen som blikfang.

I den kommende tid vil englænderne opleve ham i store tv-reklamer, hvor han skal sælge øl og Carlsbergs historie, mens han cykler sig gennem dansk hygge og kendte steder i København.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Carlsberg har gennem mange år haft problemer med salget i Storbritannien. Underskuddene voksede, og mærket tabte markedsandele.

Den udvikling forsøger bryggeriet at vende ved at relancere sig selv og især Carlberg Pilsner, der til lejligheden bliver omdøbt til Carlsberg Expørt med dansk "ø".

Carlsberg regner stærkt med at kunne ride på den bølge af interesse, der er for Danmark efter flere tv-serier og megen omtale af det specielle danske ord "hygge". Noget både aviser og tv-stationer har brugt lang tid og pædagogik på at forklare for englænderne.

»Danmark er kendt for at være et af verdens lykkeligste lande og jeres filosofi omkring, hvordan livet også kan leves, er omdrejningspunktet for vores kampagne. Vil vil have forbrugerne i Storbritannien til at forstå, at Carlsberg deler danskernes hang til ritualer og filosofien bag dem og dermed give dem en forståelse af, hvordan man lever livet på den danske måde,« siger Liam Newton, der er vice president for marketing i Carlsberg UK, om kampagnen.

Kampagnen blev skudt i gang tidligere på året ved hjælp af reklamer og omtaler på de sociale medier og almindelig annoncering. Herunder øldåser med et helt andet udtryk end normalt. Samtidig har man bevidst brugt det danske "ø" på etiketterne.

Det gælder om, at holde tungen lige i munden, når man får Carlsbergs nye design langet over desken på en pub i London. I Storbritannien er bryggeriet gået i gang med relanceringen af mærket. Foto. Carlsberg

Der har eksempelvis alt stået på produkterne, at Carlsberg var fra Copenhagen, mens der nu står "Carlsberg of København".

Carlsberg vil relancere sig selv i en verdensomspændende kampagne i 2017. Her er det fra Storbritannien som samtidig kører sin helt egen relancering af Carlsberg Export - nu med et dansk "Ø" som hyggespreder og med skuespilleren Mads Mikkelsen i front. Foto Carlsberg.

Den anden del af relanceringen vil blive i form af "The Danish Way"-kampagnen, som reklameindslaget med Mads Mikkelsen skal være eksponenten for.

Carlsbergs markedsandel i Storbritannien er helt nede på under 12 pct., og kampagnen skal ændre opfattelsen af Carlsberg som en billig øl.

Bryggeriet har reorganiseret hele sin forretning i Storbritannien efter flere år med tab. Storbritannien er et vigtigt marked for Carlsberg både indtjeningsmæssigt og i bryggeriets egen selvforståelse.

Landet var det første, som man i sin tid satsede på at eksportere øl til, og gennem mange år har Carlsberg haft store sponsorater af britisk fodbold. Men salget er gået den forkerte vej, og den britiske organisation fik i alt for lang tid lov til at køre på frihjul.

Carlsbergs nuværende og gamle slogan "Probably the best beer in the World" er opfundet 1970'erne i Storbritannien og bliver brugt i hele verden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.