Fortsæt til indhold

Konkurrencestyrelsen om kæmperabatter til leasingselskaber: Det er ikke vores bord

Den frie del af bilbranchen raser over unfair konkurrence, fordi to identiske biler i dag risikerer at have betalt vidt forskellig registreringsafgift. Men det får ikke Konkurrencestyrelsen til at bide på krogen.

Visse dele af bilbranchen spekulerer åbenlyst i kunstigt lave bilpriser for at slippe billigere i registreringsafgift, lyder kritikken fra Dansk Bilbrancheråd. Foto: Patrice Magnien.
Erhverv

Brugtbilsbranchen raser over, at leasingselskaber barberer formuer af registreringsafgiften ved at handle spritnye biler til ultralave priser. Alligevel afviser konkurrencemyndighederne at komme brugtbilbranchen til undsætning.

»Umiddelbart er der ikke nogen konkurrenceovertrædelse i dette,« siger Martin Gravengaard, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.