Fortsæt til indhold

GE's køb af dansk vingeproducent skal under EU-lup

EU Kommissionen vil undersøge og der var rent trav, da enrgi-giganten General Electrics købte den danske vindmølleproducent, LM WindpowerDen danske vindmøllepr

Erhverv
/ritzau/FINANS

Amerikanske General Electrics (GE) overtagelse af den danske vingeprocent LM Wind Power skal undersøges af EU-Kommissionen, skriver Bloomberg News med henvisning til to kilder med indblik i sagen.

Kommissionen skal efter sigende vurdere, om GE vildledte de EU's embedsmænd, der undersøgte aftalen med LM Wind Power. GE skulle ifølge en af kilderne have fortalt, at selskabet ikke har planer om at udvikle en ny kæmpevindmølle, men det var ikke korrekt.

Salget af LM Wind Power til GE blev gennemført i april, efter at overtagelsen blev godkendt af EU-Kommissionen 20. marts.

Danske LM Wind Power laver vinger til vindmøller, og det amerikanske selskab, der konkurrerer med blandt andet Vestas, annoncerede købet af selskabet 11. oktober sidste år. Prisen for LM Wind Power var 1,5 mia. euro, svarende til 11,2 mia. kr.

Ifølge Bloomberg er straffen for at bryde EU's regler op til 1 pct. af det årlige salg.

Artiklens emner
General Electric
LM Wind Power