Erhverv

Energiministeren raser over nye forsøg på at udnytte rentefidus over for varmekunder

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) har opfordret fjernvarmeselskaber til at droppe renteregninger i milliardklassen til forbrugere. Nu har Energitilsynet modtaget 17 nye ansøgninger.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) langer ud efter fjernvarmeselskaberne, der mellem linjerne beskyldes for ikke at tænke på forbrugerne. Foto: Nicolai Lorenzen

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) har varslet en række stramninger på fjernvarmeområdet for at stoppe en rentefidus, der står til at koste hundredtusinder af fjernvarmekunder et milliardbeløb.

Stramning af reglerne

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) har bebudet stramninger overfor landets fjernvarmeselskaber i forsøget på at forhindre eller begrænse udsigten til milliardstore renteregninger til landets 1,6 mio. fjernvarmekunderne.

Stramningerne omfatter her og nu 3 indgreb:

  1. Et lovindgreb der gør, at kommunalt ejede fjernvarmeselskaber modregnes 100 pct. i det statslige bloktilskud, hvis kommuner flytter penge fra varmeselskaber over i kommunekasserne i form af et udbytte. Indgrebet trådte reelt i kraft ved fremsættelsen den 3. maj, men Folketinget har endnu ikke færdigbehandlet lovforslaget.
  2. En ministeriel ændring af reglerne, så historiske indskudskapital, der er udgangspunktet, når varmeselskaber skal opgøre renteregningen til varmekunderne, gøres mindre. For varmekunderne er målet en rabat. Indgrebet trådte i kraft den 19. maj.
  3. Et ministerielt indgreb der betyder, at rentesatsen der bruges ved opgørelsen af varmeselskabernes historiske rentekrav overfor varmekunderne, sættes ned. Indgrebet er endnu ikke gennemført.

Midt i ministerens arbejde for at komme varmekunderne til hjælp har 17 fjernvarmeselskaber imidlertid ansøgt Energitilsynet om lov til at udskrive nye renteregninger for 2017 og 2018, afslører et notat fra tilsynet.

»Jeg må sige, at jeg er forundret,« siger Lars Christian Lilleholt.

Han hæfter sig især ved, at de mange ansøgninger dukkede op mindre end 48 timer før, at den første stramning af reglerne trådte i kraft.

»Når 17 selskaber kort før lukketid vælger at ansøge om muligheden for at opkræve forrentning hos forbrugerne, rejser det virkelig spørgsmålet, om selskaberne har egne eller forbrugernes interesser for øje,« siger energiministeren.

Jeg forstår med rette, hvis de berørte fjernvarmekunder bliver vrede over det her.

Ida Auken (R), klimaordfører

Det kommunalt ejede DIN Forsyning leverer fjernvarme i Esbjerg og Varde og er blandt de nye ansøgere. Selskabet afviser dog at have spekuleret i reglerne for den såkaldte indskudskapital, der står bag renteregningen til varmekunderne.

»Vi kunne også have sendt ansøgningen i morgen, men med risiko for, at vi så skulle til at lave en helt ny beregning af indskudskapitalen, fordi principperne nu er ændret. Derfor sendte vi en ansøgning, inden fristen udløb,« siger Jesper Frost Rasmussen, adm. direktør i DIN Forsyning om ansøgningen, der landede i Energitilsynets postkasse den 17. maj – de nye regler trådte i kraft den 19. maj.

Rentefidusen
  • Hvile i sig selv-princippet blev indført med den første varmeforsyningslov i 1981. Princippet skal bl.a. forhindre, at varmeselskaber opbygger formuer. Giver varmedriften overskud, skal det prompte føre til lavere varmepriser for forbrugerne.
  • Princippet forhindrer af samme grund ejerne – f.eks. kommuner – i at hive overskud ud af selskaberne. Reglerne gælder dog kun for værdier skabt efter varmeforsyningslovens ikrafttræden den 1. marts 1981. Værdier skabt før denne dato reguleres derimod ikke af loven.
  • Det fik i 2003 det daværende Energigruppen Jylland fra Herning til at ansøge Energitilsynet om at måtte opkræve renter af genanskaffelsesværdien af de historisk opsparede værdier i selskabet. I 2012 fik selskabet ja til at opkræve en renteregning på 282 mio. kr. hos varmekunderne.
  • Afgørelsen betyder, at ejerne – Herning Kommune og Eniig – kan trække pengene ud af selskabet og bruge dem på f.eks. folkeskoler, afdrag på gæld eller andre investeringer, som i princippet er fjernvarmekunderne uvedkommende.
  • Men samtidig åbner afgørelsen for, at der også fremtidigt kan opkræves rentebetaling af de opsparede værdier. Det er den manøvre, som nu har fået Energitilsynet til at godkende, at Eniig Varme, tidligere Energigruppen Jylland, opkræver yderligere 172 mio. kr. i renter hos varmekunderne i Herning i perioden 2017-2020.

Kim Mortensen, direktør i interesseorganisationen Dansk Fjernvarme, ser de nye ansøgninger som udtryk for, at selskaberne i en politisk brydningstid forsøger at sikre, at de har penge på kistebunden til fremtidige investeringer.

Den køber De Radikales klimaordfører ikke.

»Jeg forstår med rette, hvis de berørte fjernvarmekunder bliver vrede over det her,« siger Ida Auken (R).

De nye ansøgninger gør, at fjernvarmekunder nu står over for en ekstraregning på i alt 3,5 mia. kr., uden at de af den grund får mere varme i radiatorerne.

BRANCHENYT
Læs også