Erhverv

Jem & Fix er snart færdig med at sætte nåle på danmarkskortet - nu står Norge for tur

Om få år er der fyldt godt op med Jem & Fix-butikker i Danmark, så nu retter lavprisbyggemarkedet fokus mod Norge i jagten på vækst. Allerede i 2018 forventer Jem & Fix at åbne norske butikker.

Jem & Fix får ny adm. direktør 1. august i form af Claus Petersen, der kommer fra en stilling internt som direktør for salg, indkøb og marketing. Han skal bl.a. stå i spidsen for et nyt kapitel i Jem & Fix's historie - erobringen af det norske marked. Foto: Gregers Tycho

Med 115 butikker spredt over hele Danmark er der inden for få år snart ikke flere sorte pletter på landkortet for Jem & Fix. Derfor gør lavpris-byggemarkedskæden, som i 2016 omsatte for 2,2 mia. kr., sig klar til at erobre det norske marked.

»Vi vil åbne tre til fem butikker i Norge i 2018. Det er en del af vores 2020-plan. Vi tror og håber, at Norge er Jem & Fix-land. Der kan sagtens komme flere ny markeder til på længere sigt,« siger direktør for salg, indkøb og marketing i Jem & Fix, Claus Petersen, som ikke er afvisende over for, at opkøb af eksempelvis en mindre kæde i Norge kan komme på tale...

BRANCHENYT
Læs også