Dongs oliesalg kan give tiltrængt boost til Nordsøen

Dongs salg af olie- og gasdivisionen kan være en gamechanger i den danske del af Nordsøen, der efter år med faldende aktivitet kan se frem til en tiltrængt vitaminindsprøjning.

Sådan lyder vurderingen fra flere kilder, efter at schweiziske Ineos snuppede divisionen for snuden af bl.a. Mærsk Oil.

En af dem, der glæder sig over den nye ejer, er Esbjergs havnedirektør Ole Ingrisch.

»Det er positivt - både fordi vi har fået en afklaring, og fordi der kommer en aktør, der satser offensivt på olie & gas,« skriver han i en mail til Finans.

Størstedelen af den danske offshoreaktivitet udspringer fra byens havn, som de senere år har været ramt af lave oliepriser og et faldende aktivitetsniveau.

Antallet af medarbejdere i byens olieindustri er ifølge Esbjerg Erhvervsudvikling faldet fra 11.500 i 2014, hvor olieprisen blev halveret, til 9.500 året efter.

Steen Brødbæk har som CEO i Semco Maritime fra Esbjerg, en af de største danske leverandører til olieindustrien, sagt farvel til mere end 400 medarbejdere siden 2014.

Han fortæller, at det eneste projekt, der er på vej i den danske del af Nordsøen, er genopretningen af gasfeltet Tyra.

»Det er det næste store projekt og det eneste, der er meldt ud i øjeblikket,« siger Brødbæk.

Han glæder sig over, at den nye ejer af Dongs olie- og gasdivision har signaleret, at man er klar til at investere.

»Det er altid spændende, når en ny aktør kommer ind i den danske sektor. Det kan kun være for at udvikle det område, man har fået fat i. Vi er utrolig spændt på, hvad det medfører,« siger han.

Planer om udvikling står i skarp kontrast til Dongs drift af olie- og gasdivisionen.

Dong-analytiker Morten Imsgaard fra Sydbank siger, at energiselskabet har drevet divisionen som en »afviklingsbutik«.

»De har ikke lagt én kr. mere, end der skulle til for at holde det kørende. Jeg tror, at det er til glæde for Danmark, at man får en ejer, der synes meget ambitiøs, og som er villig til at investere,« siger han.

Ifølge Bladt Industries, der leverer fundamenter til havvindmøller og platforme til olieselskaber, har det generelle investeringsniveau i Nordsøen i de senere år været »særledes begrænset«.

Det skriver topchef Jan Kjærsgaard i en mail, hvor han byder ethvert initiativ velkommen, som kan bidrage til igen at investere i den danske del af Nordsøen.

Dong har i flere år ønsket at afhænde oliedivisionen, som i mange år var selskabets med afstand mest velindtjenende.

Investorer er ikke vilde med konglomerater, og Dongs kombination af havvindmøller samt olie og gas var et helt åbenlyst dårligt match forud for børsnoteringen sidste år.

Vindmøller til havs er klimavenlige, og indtjeningen er fast og forudsigelig i mange år, mens olien er en af de store syndere i forhold til den globale opvarmning, og indtægterne afhænger af en råvarepris, som hopper og danser.

Inden det lykkedes Dong at sælge olieforretningen, havde selskabet varslet et fuldstændig stop for nye investeringer i divisionen.

Energiselskabet malkede med andre ord sine aktiver, mens der med en ny ejer igen åbnes op for investeringer. Dongs topchef Henrik Poulsen mener, at Ineos vil »være et godt hjem« til Dongs solgte oliedivision.

»Det passer langt bedre ind hos dem end hos os, og de har også vist en vilje til at investere,« siger han.

Dongs seneste olieinvestering i den danske del af Nordsøen gik helt skævt.

Udbygningen af oliefeltet Hejre, som blev besluttet under tidl. Dong-direktør Anders Eldrup, var den største enkeltinvestering i den danske del af Nordsøen, da Dong og dets partner, tyske Bayerngas, besluttede at udbygge feltet for 12,1 mia. kr. i 2012.

Siden løb feltet ind i milliarddyre forsinkelser, inden det blev skrottet sidste år.

Dermed så det ud til, at de 500 permanente arbejdspladser, som feltet ville skabe, gik tabt.

Under Dongs ejerskab var Hejre forblevet i mølposen, men den nye ejer Ineos vil som noget af det første undersøge, hvordan der kan skrues et projekt sammen, så olien kan hives op.

Det er højst usikkert, om en eventuel udvikling af Hejre-feltet vil skabe 500 arbejdspladser efter Dongs misere, for forekomsterne i undergrunden kan formentlig også hives op via en mindre udbygning, men det er dog ikke kun Hejre-feltet, som Ineos har set sig lun på.

Dong har også feltet Solsort, som ikke er udbygget.

»Der er meget potentiale i porteføljen. Vores proces indtil videre har været de eksisterende og nærliggende muligheder, hvor Hejre og Solsort er en betydelig del, men olie og gas en af udvindingsindustri, så du bliver nødt til at finde nye ressourcer,« siger Geir Tuft, ansvarlig for Ineos’ olieforretning.

Der har ikke været megen interesse for at lede efter olie i den danske del af Nordsøen. Forestiller du, at I vil gøre det?

»Vi vil helt sikkert kigge på muligheden,« siger han.

Salget til Ineos er betinget af, at bl.a. Energistyrelsen godkender den nye ejer, men hvis der gives grønt lys, vil den privatejede kemikoncern overtage nøglerne i tredje kvartal 2017.

Selskabet sikrede sig forretningen for snuden af bl.a. Mærsk, der af mange analytikere og investorer var udset til at være en oplagt køber.

Dels ville Mærsk formentlig bedre end nogen anden kunne udnytte et milliardstort skatteaktiv, som Dong har oparbejdet i den danske del af Nordsøen, og dels ville Mærsk kunne høste store synergieffekter.

Det havde formentlig betydet færre danske arbejdspladser end med Ineos som ejer, lyder vurderingen fra Dong- og Mærsk-analytiker Morten Imsgaard fra Sydbank.

Ineos er verdens fjerdestørste kemikoncern men gjorde først i 2015 sin entré inden for offshore olie og gas. Derfor har selskabet en begrænset organisation og ekspertise.

»Noget af det, Ineos køber, er knowhow omkring offshoreudvinding. Det havde Mærsk ikke brug for, for der havde været en masse overlap,« siger Morten Imsgaard.

»Mærsk har vist sig ekstremt dygtig til at drive forretningen med færre hænder. Den dagsorden var blevet lagt fuldstændig nedover Dong«.