Weekendavisen er Berlingskes guldæg: Redder halvdelen af overskuddet
Berlingske Media er tilbage i plus. Selskabet bag Berlingske og BT leverer stadig et minus på driften, men broadsheet-avisen Weekendavisen, giver et solidt overskud.
Mens selskabet bag aviserne BT og Berlingske leverede et driftsunderskud, blærer Berlingske Medias produkt til de intellektuelle, politisk interesserede kulturforbrugere, Weekendavisen, sig igen i år med et solidt overskud på 11,5 mio. kr.
Berlingske Media-koncernen kom gennem 2016 med et overskud på 23 mio. kr. mod et underskud på -38 mio. kr. i 2015.

