Erhverv

Spilder du dit talent på dit arbejde? Her er 10 sikre tegn

Orker du ikke at stå op om morgenen og gå på arbejde, fordi din krop nærmest fysisk gør oprør? Så er det med at finde et nyt job.

Bliuver du behandlet dårligt på dit arbejde? Og uden respekt? så er det med at komme ud af døren og finde et andet job. Foto: Colourbox

Arbejder du et sted, hvor du får lov til at udfolde dig? Hvor du kan gøre brug af dine evner og hvor arbejdsgiveren sætter pris på dig? Hvis du kan svare ja, så er du sandsynligvis på en god arbejdsplads.

Men er din arbejdsgiver ligeglad med dine evner og kan ikke se dit talent? Så er det med at komme væk. Det siger den amerikanske rekrutteringsekspert Liz Ryan, der ejer virksomheden Human Workplace, til Forbes.

Ifølge hende er livet for kort til at arbejde for andre uden anerkendelse. Måske er det på tide, at du ser dig om efter noget andet og begynder at gennemgå jobannoncerne og får gang i dit netværk.

Her er 10 tegn på, at dit talent går til spilde på dit nuværende arbejde:

  1. Du udretter noget på dit job, og du er stolt af det, du opnår - men ingen andre bemærker det
  2. Når du har en samtale med arbejdsgiveren, og det eneste han/hun spørger om er: "Hvor mange penge har du indtjent i dag?" eller "Hvor mange penge har du sparet firmaet for?" Alt andet bliver ikke bemærket.
  3. Tidligere fik du masser af kreative udfordringer på dit arbejde, men ikke længere. Nu er det bare den samme rutine dag ind og dag ud.
  4. Din nærmeste overordnede hader at bruge penge og vil ikke investere i din udvikling eller være med til at dyrke nye ideer og/eller ændre tilrettelæggelsen af arbejdet.
  5. Du har intet nyt lært det seneste år.
  6. Du bliver aldrig påskønnet for din indsats, hårde arbejde og den succes du har opnået (for firmaet).
  7. Du får ikke en fair løn for det, du har bidraget med.
  8. Du bliver behandlet respektløst eller lige frem dårligt på dit arbejde.
  9. Du ser ingen tegn på, at forholdene vil ændre sig i den nærmeste fremtid.
  10. Du hader at stå op om morgenen og gå på arbejdet. Din krop får det nærmest fysisk dårligt.

(Kilde: Liz Ryan/ Forbes.com)

BRANCHENYT
Læs også