Fortsæt til indhold

Turist til Spies: Kan mit gebis tåle lokalt vand fra hanen? - og 9 andre mærkelige spørgsmål

Rejsearrangører støder ofte på spørgsmål, der er lidt aparte. Her er de 10 mærkeligste spørgsmål som Spies og Thomas Cook har fået fra sine gæster.

Erhverv

Det kan være svært at gebærde sig i udlandet som turist. Det ved især guiderne på feriestederne. Spørgsmålene er nogle gange af en art, der kun kan vække undren.

Eksempelvis fik rejseselskabet Spies en mail fra en bekymret turist, inden han skulle til Tyrkiet for at holde ferie,

»Vi fik en mail, hvor gæsten skrev: "Hvis jeg over natten lægger mit gebis i et glas med det lokale postevand, risikerer jeg så, at tandsættet tager skade"?« fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies og Thomas Cook Airlines.

Hos Spies' engelske søsterselskab Thomas Cook har man samlet 9 af de henvendelser, der fik de ansatte til at trække mest på smilebåndet:

  1. Vi bestilte en udflugt til et vandland, men ingen fortalte os, at vi selv skulle medbringe badetøj og håndklæder.
  2. Det er dovent, at butiksejerne lukker om eftermiddagen i Puerto Vallarta – jeg havde ofte brug for at købe ting, mens der var ”siesta” – det skulle forbydes.
  3. Ingen fortalte os, at der ville være fisk i vandet. Børnene blev bange.
  4. Kataloget sagde: ”Ingen frisør på hotellet”. Vi er frisørelever, og vi tror, at personalet vidste det og lod os vente længere på service…
  5. Min forlovede og jeg bad om separate enkeltmandssenge, men i stedet blev vi placeret i et værelse med en dobbeltseng. Nu holder vi jer ansvarlige og vil have erstatning for, at jeg blev gravid. Det var aldrig sket, hvis vi havde fået det værelse, som vi havde bestilt.
  6. Vi havde bestilt et dobbeltværelse, men fik kun et enkelt værelse…
  7. De skulle ikke tillade topløs solbadning. Det var meget distraherende for min mand, der bare ville slappe af.
  8. Det tog os ni timer at flyve hjem fra Jamaica til England. Det tog kun amerikanerne tre timer at flyve hjem. Det virker uretfærdigt.
  9. Selv om jeres katalog sagde, at køkkenet var fuldt udstyret, så var der ikke nogen æggedeler i skufferne.
Artiklens emner
Thomas Cook Airlines
Spies