»Jeg var ikke helt tilfreds, så jeg tog et år mere«
Den kommende adm. direktør i Blue Water Shipping kan blive valgt internt, siger stifter og ejer Kurt Skov til ShippingWatch. Han forventer at trække sig tilbage ved udgangen af 2017 efter to år som overgangsfigur.
"Da jeg trådte ind igen, sagde jeg, at om et år, har vi vendt udviklingen, hvorefter jeg trækker mig ud igen. Men i efteråret var jeg ikke helt tilfreds med resultaterne, så medarbejderne måtte finde sig i, at jeg blev et år mere," siger Kurt Skov, adm. direktør og stifter af transport- og logistikkoncernen Blue Water Shipping til ShippingWatch onsdag…



