Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Fitness og laktosefri quinoa: Danskerne bruger milliarder på wellness

Danskerne bruger milliarder på fødevarer, der skal gøre os sundere, renere og stærkere. Væksten ventes at fortsætte.

Wellness for milliarder
Avocado. Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Skyr, superfoods, glutenfri mad. Danskernes iver efter at være sundere, stærkere og smukkere er et voksende milliardmarked.

Sidste år brugte vi samlet 22,1 mia. kr. på såkaldte wellness-fødevarer, ifølge analyseinstituttet Euromonitor. Det er en stigning på 1,5 mia. kr. på fire år, og væksten ventes at fortsætte, lyder det.

»Vi forudser en fortsat vækst på området. Det er imponerende, det danske marked er allerede stort i international sammenhæng, men det vil fortsætte med at stige,« siger Stefan Anbro, senioranalytiker ved Euromonitor.

Ikke blot vælger vi i stigende grad økologisk mad, vi bruger også langt flere penge på fødevarer, vi kategoriserer som særligt sunde, f.eks. nødder, quinoa eller avocado, eller fødevarer, der er tilført ekstra proteiner eller "free from"-produkter, det vil sige fødevarer, der er renset for eksempelvis gluten og laktose.

Forbrugernes sundheds-iver, både herhjemme og globalt, er godt nyt hos den danske ingredienskoncern Chr. Hansen, der udvikler ingredienser, der kan reducere laktose eller sukkerindholdet i mejeriprodukter eller probiotika, særlige bakterier, der kan have en gavnlig effekt på bl.a. immunforsvaret.

»Vi ser en klar vækst i produkter, der er differentierede til specifikke grupper. Især i vesten ser vi en stigende efterspørgsel efter fødevarer, der er optimerede, så de matcher forbrugernes livsstil og ernæringsbehov,« siger Christoffer Lorenzen, koncerndirektør for Chr. Hansens division for fødevareingredienser.

Hos dagligvaregiganten Coop har man de seneste år også set den voksende sult efter økologi, protein og produkter tilpasset særlige kost-regimer som stenaldermad, vegansk mad eller glutenfri kost. Og de særligt sunde specialiteter kan få danskerne til at betale ekstra for deres mad.

»Især sådan noget som superfoods er der en enorm interesse for; "Hvad kan blåbær, quinoa og andre sydamerikanske specialiteter kan gøre for mig?". Og har man først valgt, at man gerne vil det, så er der stor betalingsvillighed,« siger Lars Aarup, analysechef hos Coop.

BRANCHENYT
Læs også