Erhverv

Tilbage til fortiden: Efter 30 års pause vil Sony igen trykke vinylplader

Efterspørgslen på nostalgi og en bedre lyd kommer fra både unge og gamle musikfreaks

Artiklens øverste billede
Her er et ældre billede fra "vinyl- og cd-afdelingen" hos Fona på Strøget i København. Foto: Carsten Bundgaard

Først var der lakplader. Så kom vinylpladen. Den blev afløst af kasettebånd, og siden af CD'en. Derefter kom MP3-spilleren og endelig streaming. Men nu er vinylplader i den grad på fremmarch igen.

Et af verdens største musikselskaber Sony har besluttet igen at trykke vinylplader efter næsten 30 års pause, skriver CNN.

Det skyldes en dramatisk stigning i efterspørgslen. Og interessen kommer fra både yngre kunder - som aldrig har "brugt" plader før - og fra ældre fans, lyder det fra en talskvinde fra Sony.

Sony, der har kunstnere som Adele, Beyoncé og Daft Punk i deres stald, stoppede for produktionen af vinylplader i 1989 efter især CD'en udkonkurrerede den gammeldags plade.

Men på trods af digitale tjenester som Spotify oplever vinylpladen en renæssance. Ifølge konsulenthuset Deloitte vil salget af vinylplader vise tocifrede vækstrater i 2017 for syvende år i træk. Omsat til salg svarer det til 40 mio. nye plader eller en omsætning på 900 mio. dollars.

Det betyder, at vinyl vil stå for op mod 18 pct. af al salg af fysisk musik i år. Fremgangen ses også hos producenter af pladespillere og andre vinyl-relaterede produkter.

Sony og Panasonic introducerede begge nye modeller af pladespillere sidste år for at få del i den nye-gamle trend.

Sony meddeler, at man vil genoptage sin egentlige vinylproduktion til marts næste år fra en fabrik i den sydvestlige del af Tokyo.

Selskabet installerede i februar en maskine, der kunne producere de såkaldte master-plader som bruges til at producere kopier af pladerne. Og nu vil man så installere en egentlig pressemaskine til storproduktion.

Selv om vinyl er på vej frem, er der lang vej til storhedstiden i 1970'erne og de tidlige 1980'ere, hvor der blev solgt en halv mia. plader om året alene i USA.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.