Erhverv

No Easy Ride(r): Motorcyklen risikerer at uddø

Motorcyklen risikerer at uddø med den såkaldte babyboom-årgang. Fabrikkerne forsøger at lokke nye unge kørere med mindre maskiner.

Det er sådan, at de fleste aldrende motorcyklister ser sig selv på deres Harley med Steppenwolfs sang "Born to be Wild" i harddisken. Men de unge er stået af, og salget af motorcykler er halveret i USA på 10 år. Her fra filmen Easy Rider fra 1969. Foto: Columbia/Polfoto

Tallene taler for sig selv: I 2006 blev der solgt 716.268 motorcykler i USA. 10 år senere i 2016 var tallet faldet til 371.403. Industrien er i problemer, og det ved fabrikkerne godt.

I modsætning til bilindustrien har producenterne af motorcykler ikke været i stand til at rejse sig igen efter finanskrisen. Og det er ikke krisen skyld. Bilproducenterne mærkede samme fald, men siden har salget af nye biler sat rekord på rekord, skriver Bloomberg.

Det skyldes simpelthen, at de unge ikke længere synes, at det er cool at køre på motorcykel. Og at den ældre generation over 50 år hænger hjelmen på knagen og i stedet gør sig klar til endnu en hofteoperation.

Igen taler tallene for sig selv: I 2003 befandt kun omkring 25 pct. af de amerikanske motorcykelejere sig i aldersgruppen 50+. I 2014 var det 50 pct. af dem, der ejede en motorcykel.

I et forsøg på at vende udviklingen har de store producenter som Harley-Davidson, Suzuki, Honda og Ducati alle sendt mindre udgaver på gaden. Maskiner med under 500 cc og i retroagtige udgaver.

Desuden er priserne blevet væsentlig anderledes. Indtil for få år siden konkurrerede fabrikkerne om at sende maskiner på gaden med de største motorer. Nærmest flydende sofaer med 1400 cc eller mere. Og til priser i USA på omkring 20.000 dollars op opad.

De nye og mindre motorcykler koster derimod omkring 5.000 dollars.

Men problemet for industrien er, at skiftet måske kommer for sent. At de har glemt at "opdrage" de 25-35-årige til at køre motorcykel som et alternativ.

»De nye og mindre maskiner afspejler en ny måde at tænke på. De skal sælge en opfattelse af en livsstil som en form for kulturbevægelse. En rebranding af hele motorcykelindustrien,« siger Mark Hoyer, der er chefredaktør på Cycle Wold Magazine, til Bloomberg.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS Energisektoren, hvor vi ser på den næste generation af atomkraftreaktorer, som har potentialet til at blive et stort eksporteventyr for Danmark
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også