Populært fradrag har uden kontrol sendt milliarder retur til danskerne

På trods af, at danskerne på kun seks år har indberettet for samlet over 28 mia. kr. via den populære boligjobordning, har Skat aldrig ført systematisk kontrol med ordningen.

Det viser en opgørelse, som Finans har foretaget.

Det er sket, selvom en enkelt stikprøve af 200 indberetninger, som Skat foretog i 2012, afslørede, at 9 pct. af indberetningerne slet ikke var fradragsberettigede, mens der var fejl i yderligere 6 pct.

Stikprøven kunne ikke fastslå, om det var fejl eller bevidst snyd, der var årsag til de mange fejlagtige opgørelser, men den manglende kontrol er problematisk, mener en skatteekspert.

»Det er en stor fejlmargin, og det burde tale for, at man afsætter flere midler til kontrol,« siger Torben Bagge, der er partner i advokatfirmaet TVC og ekspert i skatteret.

Han peger på flere årsager til fejlene.

»Næsten alt med Skat foregår automatisk, så det er svært for den almindelige lønmodtager at ramme rigtigt, når man selv skal opgive det. Samtidig har man ændret regler, beløb og profil i ordningen, som kan gøre det svært at vide, om man er berettiget eller ej.«

Siden ordningen - der også er kendt som håndværkerfradraget - trådte i kraft, har danskerne lavet over 3 mio. indberetninger svarende til en skattemæssig værdi på 8,8 mia. kr. ved udgangen af 2016.

Skulle Skats stikprøve vise sig at være repræsentativ, betyder det, at over en kvart million indberetninger reelt ikke har været fradragberettigede. Det er dog ikke muligt at sige noget håndfast om dette.

Også Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet, vurderer, at mange danskere har fået et fradrag, som de reelt ikke har været berettigede til.

»Jeg tror, at der er rigtig mange, der giver helt op i forhold til at forstå reglerne, som er vanvittigt komplicerede. Der er ganske givet mange ting, der i dag bliver givet fradrag for, som aldrig ville være berettiget til et fradrag, hvis man kontrollerede det,« siger han.

Håndværkerfradraget har været nedlagt og derefter vedtaget igen med ændrede regler ad flere omgange. Benny Engelbrecht, der sad som skatteminister i perioden 2014-2015, mener, at det kan have indflydelse på, hvorfor der ikke har været mere kontrol med ordningen.

»Vi havde ingen intentioner om, at håndværkerfradraget skulle videreføres, så derfor tænkte vi heller ikke på at lave nogle automatiserede kontrolsystemer,« siger han.

Det har pga. ferie ikke været muligt at få en kommentar fra Skat, men presseafdelingen oplyser i en mail, at indberetninger til boligjobordningen ud over kontrolindsatsen fra 2012 bliver kontrolleret i forbindelse med andre projekter, men at fejl og snyd ikke registreres særskilt. Desuden er der afsat ni årsværk, som de kommende to år skal se på ordningen.   

»Skat foretager løbende en samlet prioritering af indsatsen ud fra risiko og væsentlighed samt ud fra en vurdering af, hvor effekten af indsatsen på skattegabet er størst. I boligjobordningen er det borgeren selv, der skal angive, at vedkommende har haft fradragsberettigede ydelser. Det indebærer en potentiel mulighed for fejl og misbrug,« skriver Skat til Finans. 

De fejl genkender man hos byggeriets interesseorganisation, Dansk Byggeri, der har været en af de største fortalere for ordningen.

»Skat har åbenlyst haft rigeligt at se til de seneste år, men for os som brancheorganisation er det vigtigt, at man med jævne mellemrum kontrollerer den slags skattefradrag grundigt. I forvejen hersker der rigelig politisk usikkerhed om ordningen, så det skal ikke være den manglende kontrol, der gør, at den opbakning bliver dæmpet,« siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

Han kalder det »en god prioritet«, at Skat nu afsætter folk til mere kontrol.

Jacob Jensen, finansordfører for Venstre, mener til gengæld ikke, at der er et særligt behov for mere kontrol.

»Jeg har svært ved at vurdere, om 200 stikprøver er for lidt. Men jeg mener ikke, at kontrollen med håndværkerfradraget skal prioriteres højere end andre fradrag,« siger han.