Erhverv
BREAKING

Medicinalindustrien kan stå foran milliardbesparelser

Medicinalindustrien kan snart stå med langt bedre vilkår for at få ny medicin på markedet.

Mads Dalsgaard, direktør for klinisk udvikling i Lundbeck, mener, at det er alle medicinalselskabers mål at kunne identificere præcis, hvilke personer der vil have glæde af en bestemt medicin. Foto: Lundbeck Lundbeck

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans

Den globale medicinalindustri kan i de kommende år stå over for en kæmpe milliardbesparelse i takt med, at nye teknologier vinder frem og dermed potentielt vil mindske de enorme summer, det i dag koster at tage en lægemiddelkandidat fra dyreforsøg og hele vejen til markedet.

»Det at kunne identificere, at lige præcis ham eller hende vil have gavn af en specifik type medicin, er den ultimative ambition. Ikke bare for os i Lundbeck, men for medicinalindustrien som helhed,« siger Mads Dalgsgaard, direktør for klinisk udvikling i Lundbeck.

I dag koster det som tommelfingerregel ca. 1 mia. dollars at udvikle et nyt lægemiddel. En stor del af udgifterne kommer fra de afsluttende, og ofte meget store og dyre, kliniske forsøg med flere tusinde mennesker.

Som eksempel koster det ca. 1 mio. kr. per patient, som skal være med i et forsøg med en lægemiddelkandidat til behandling af Alzheimers. I det seneste år brugte Novo Nordisk 14,5 mia. kr. på forskning og udvikling, hvoraf en del af udgifterne går til kliniske studier.

Det handler om at reducere en risiko eller øge en sandsynlighed for, at vi får valgt den rigtige patient eller får sat det rigtige studie i gang.

Mads Dalsgaard, direktør for klinisk udvikling i Lundbeck

Problemet er, at en masse af patienterne enten ikke tager medicinen korrekt, eller ikke har gavn af den. Derfor arbejdes der verden over på nye metoder til på forhånd at kunne identificere, hvilke lægemidler en specifik patient eller patientgruppe vil kunne have gavn af.

Kan man på forhånd sige, at en lægemiddelkandidat aldrig vil virke på person X, men at den vil have en god mulighed for at virke på patient Y, så letter det den store økonomiske byrde for medicinalselskaberne. Samtidig undgår patienterne at få en lægemiddelkandidat, der ikke virker på dem.

»Der er stadig lang vej igen, men digitalisering vil potentielt kunne spare medicinalselskaber store summer, når de udfører kliniske studier. Det skyldes, at de i fremtiden vil være i en langt bedre position til på forhånd at vide, hvilke patienter som vil være i stand til at have gavn af en speciel type medicin,« siger Kasim Kutay, adm. direktør i Novo Holdings, der mest er kendt for at være hovedaktionær i medicinalselskabet Novo Nordisk og enzymkoncernen Novozymes.

Inden for Lundbecks område, der dækker sygdommene depression, skizofreni, Alzheimers og Parkinsons sygdom, er der normalt et sted mellem 20 og 30 pct. af patienterne i de store kliniske studier, der ikke tager medicinen, eller ikke tager den som foreskrevet.

Det samme sker i den virkelige verden, når et lægemiddel er blevet godkendt, og begge dele er ifølge Mads Dalsgaard »et stort problem«.

Det handler om at reducere en risiko eller øge en sandsynlighed for, at vi får valgt den rigtige patient eller får sat det rigtige studie i gang.

Mads Dalsgaard, direktør for klinisk udvikling i Lundbeck

»Hvis patienter i kliniske studier ikke tager medicinen, eller tager den forkert, så er der risiko for, at man måske overser et virksomt stof, eller at man ikke får beskrevet bivirkningerne fyldestgørende,« siger Mads Dalsgaard.

I Lundbeck har man bl.a. indgået et stort samarbejde med supercomputeren IBM Watson.

Det har givet selskabet adgang til en helt ny platform til frembringelse af data fra den virkelige verden og avancerede analyser, hvor Lundbeck kan drage fordel af Watson-teknologien på kliniske data fra millioner af anonyme patientliv via Watson Health Cloud.

»Det bliver aldrig sådan, at vi kan sige, at lige præcis denne medicin kommer til at virke, men det handler om at reducere en risiko eller øge en sandsynlighed for, at vi får valgt den rigtige patient eller får sat det rigtige studie i gang,« siger Mads Dalsgaard og anerkender, at det er lidt af en jungle at navigere i, når jagten sættes ind på nye partnerskaber.

»Der sker ufattelig meget, og det er et helt job i sig selv at følge med og lægge en strategi for, hvordan man gør det. Man kan ikke være alle steder, og man kan ikke mestre alle teknikker.«

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også