Erhverv
0

Landmænd fylder mere og mere i bankernes sorte bog

Dansk landbrug tegner sig for en stadig større del af bankernes tab og hensættelser. Mens de fleste andre sektorer har lagt krisen bag sig, er mange landmænd kørt fast i alt for stor gæld og lav indtjening.

Trods stigende mælke- og svinepriser ser det stadig sort ud for mange danske landmænd, som efter den lange krise er kørt helt fast økonomisk. De mange nødlidende landbrugsbedrifter tegner for en stadig større del af bankernes tab og hensættelser.
Arkivfoto: Carsten Snejbjerg/Polfoto

Dansk landbrug tegnede sig i 2016 for hele 38 pct. af de tab, som bankerne måtte realisere på erhvervsudlån.

Landmændenes andel af bankernes tab er dermed mere end fordoblet på et år. Det fremgår af nye opgørelser fra Finanstilsynet.

Tilsynets opgørelse over den økonomiske udvikling i bankerne viser, at den økonomiske krise generelt er forbi i langt størstedelen af dansk erhvervsliv. Således falder bankernes samlede tab på erhvervsudlån i 2016 med 31 pct. til det laveste niveau i 10 år.

For landbruget går udviklingen imidlertid den stik modsatte vej - bankernes tab på denne sektor er vokset 58 pct. til det højeste niveau i nyere tid.

Dermed står landbruget tilbage som det helt store problembarn i bankernes regnskaber.

Landbrugets vanskelige økonomiske situation understreges af, at sektoren blot har 6,8 pct. af bankernes erhvervsudlån, men som nævnt tegner sig for hele 38 pct. af tabene.

I nogle banker er dette misforhold endnu mere grelt. I eksempelvis Jyske Bank var 4,3 pct. af erhvervsudlånet i 2016 til landbrug, som stod for 52 pct. af bankens samlede tab på erhverv.

Der er flere forklaringer på, at landbruget har hængt fast i krisen i længere tid end andre brancher, men dybest set kan det koges ned til: høj gæld og lav indtjening.

»Landbrugets samlede gæld har stort set ikke ændret sig under krisen. Til gengæld er ejendomspriserne på landbrug faldet ganske markant (40 pct., red.), og driftsindtjeningen er forblevet lav helt frem til 2016. Derfor fylder sektoren stadig meget i bankernes nedskrivninger og tab,« forklarer afdelingsdirektør Michael Haahr Andersen, Jyske Bank.

Mens andre kriseramte sektorer - som erhvervsejendomme - relativt hurtigt kom ud af krisen, kørte mange landmænd fast i en økonomisk sump af værditab, driftsunderskud og alt for stor gæld. Netop denne giftige kombination har gjort det vanskeligt for bankerne at løse problemerne og afvikle de nødlidende bedrifter.

»Landbruget er generelt et kapitaltungt erhverv, som er præget af stor gæld. Det betyder, at ejendommene kan være vanskelige at omsætte, fordi få har råd til at købe dem. Som bank vil man også tænke sig grundigt om, inden man lukker et landbrug, hvor man måske har et tilgodehavende på 20 mio. kr. Man vil afsøge alle løsningsmuligheder og eventuelt tilføre ekstra likviditet, hvis der er en realistisk mulighed for, at landmanden kan kæmpe sig ud af krisen,« forklarer Michael Haahr Andersen, Jyske Bank.

Det seneste år har mælke- og svinepriserne været stigende og landmændenes gennemsnitsindtjening er kraftigt forbedret. Trods de gode konjunkturer er der imidlertid stadig en ret stor gruppe af landmænd, som ikke formår at tjene penge.

»Det viser, at der også fremadrettet skal realiseres betydelige tab på landbrug. Oprydningen efter krisen er desværre langt fra afsluttet,« understreger Michael Haahr Andersen.

Det afspejler sig også i bankernes hensættelser til fremtidige landbrugstab, som kun falder ganske svagt (-1,8 pct.), mens bankernes totale hensættelser på erhvervsudlån falder langt hurtigere (-14 pct.). Også på dette punkt fylder landbruget derfor mere og mere i bankernes sorte bog.

BRANCHENYT
Læs også