Erhverv

Dansk Supermarked i storoffensiv: Priskrig på fødevarer og mange nye discountbutikker

Dansk Supermarked skruer op for ambitionerne i Netto-kæden efter overtagelse af lukkede Kiwi-butikker. Samtidig skal Føtex vinde flere kunder med lavere priser på mad.

Artiklens øverste billede
Per Bank står i spidsen for dagligvarekoncernen med kæderne Føtex, Bilka og Netto. Foto: Mikkel Berg Pedersen.

Åbning af op mod 100 nye discountbutikker samt en priskrig på fødevarer i supermarkedet. Sådan lyder en ny offensiv plan fra Dansk Supermarked, der omfatter Netto, Føtex og Bilka.

Det danske marked for dagligvarer har gennem nogle år været præget af stilstand i det samlede salg og pres fra især discountsektoren, som samlet sidder på over 40 pct. af markedet.

Discountkæden Kiwi med 100 butikker lukkede dog i foråret. Men det har ikke svækket dysten mellem de øvrige kæder. Dansk Supermarked har nemlig fra Dagrofa, der stod bag Kiwi-kæden, overtaget den kædes lejemål. Og 40 af disse åbner som nye, større Netto-butikker de kommende uger og måneder.

Dermed kommer Netto, som er Danmarks største discountkæde med aktuelt 468 butikker, i begyndelsen af 2018 over de 500 forretninger. Men det stopper ikke der ifølge adm. direktør Per Bank, Dansk Supermarked Group. Han siger:

»Vi kan allerede nu se, at vi i de omdannede Kiwi-butikker, hvor vi ruller vores nye Netto-koncept med butiksindretning ud, kan løfte omsætningen mere, end vi havde forudset. Og dermed er der også plads til flere Netto-butikker i Danmark, end vi hidtil havde forudset.«

Koncernchefen mener derfor nu, at der i hvert fald kan øges med 100 Netto-butikker mere end i dag.

»Det er heller ikke umuligt, at vi på langt sigt kan nå de 600 butikker her i landet - og på kort sigt de 550. Ud over de overtagne Kiwi-butikker har vi også selv lagt planer om ekspansion med butikker i bl.a. København. Så vi kører på og er klar til at øge omsætningen og vinde flere markedsandele ad den vej,« siger Per Bank.

Per Bank har siden 2012 været koncernchef for Dansk Supermarked. Foto: Mikkel Berg Pedersen.

Netto dyster på discountmarkedet med Fakta, Rema 1000, Lidl og Aldi. Både Rema 1000 og Lidl har på samme måde som Netto planer om at ekspandere med endnu flere butikker. Samtidig er det kendt, at både Fakta og Aldi har haft store millionunderskud på driften de seneste år.

Detailekspert Henning Bahr har vurderet, at det er opsigtsvækkende, at Netto indleder en dansk storoffensiv, og at det er et tydeligt signal om, at konkurrencen optrappes. Henning Bahr vurderer ligefrem, at »Netto vil genopfinde sig selv« med offensiven.

Ud over at sætte fart i discountsalget agter Per Bank og Dansk Supermarked også at præge det danske marked på anden vis. Koncernchefen fastslog tidligere på året, at priskampen blandt kæderne i dansk dagligvarehandel kan blive endnu mere intens.

Det kommer til at koste på bundlinjen på kort sigt.

Per Bank, adm. direktør, Dansk Supermarked Group

Og dysten om at slå på priserne står nu især blandt supermarkederne. Her lancerede Meny, som er del af Dagrofa, for kort tid siden nye pristiltag.

Men Føtex og Dansk Supermarked er faktisk ifølge Per Bank på vej med en slags priskrig.

»Vi kommer meget snart med tiltag i Føtex, så vi for alvor bliver relevante på pris og med et niveau, som ikke er set før. Konkurrencen betyder, at vi skal gøre vores supermarked relevant på pris for forbrugerne. Det kommer til at koste på bundlinjen på kort sigt. Men det accepterer vi, da vi forventer at vinde markedsandele og større volumen, som senere kan opveje det,« siger Per Bank. Han vil dog endnu ikke uddybe indholdet af prissænkningerne i Føtex-kæden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.