NKT varmer op til USA-offensiv
Med åbningen af et kontor i USA gør NKT klar til at kæmpe ved store kabeludbud såvel til land som til havs. Fabriksåbning i USA kan være en mulighed inden for en ikke så fjern fremtid.
Det er de store summers spil, der venter forud for den danske kabelproducent NKT. Selskabet, der tidligere i år købte ABB's kabeldivision, og som er på vej med en udskilning af Nilfisk, så selskabet får et rent kabelfokus, varmer op til kamp om milliardtunge ordre i store markeder som Tyskland og USA.
I Tyskland er det et gigantisk Südlink projekt, der skal forbinde det nordlige Tyskland med det sydlige Tyskland – et projekt til en anslået samlet værdi af 15 mia. euro. Ikke kun hovedkablet håber NKT på at få del i, men også de mange tilslutningskabler med lavere spænding, der bliver brug for, går NKT efter.
Og på den anden side af Atlanten – i USA – øjner NKT et gryende marked for højspændingskabler. Både til land og på havet.
Og NKT er mere end parat til at kaste sig over de krævende projekter, lyde det fra Michael Hedegaard Lyng, adm. direktør i NKT. Selskabet kunne i går præsentere et stærkt regnskab for 2. kvartal. Kabelforretningen fik et operationelt driftsresultat, EBITDA, i andet kvartal på 42,9 mio. euro mod 21,5 mio. euro i samme periode sidste år:
"Det har været et rigtig godt kvartal. Vi ser fuld effekt af opkøbet af ABB's kabelaktiviteter og integrationen mellem de to selskaber forløber som planlagt. Den organiske vækst er på otte procent, hvilket vi er meget tilfredse med," siger Michael Hedegaard Lyng, der understreger, at opkøbet af ABBs kabledivision både skete for at øge markedsandelen, men også for at sikre sig en bredere produktportefølje:
"I forvejen stod vi stærkt på offshore markedet i NKT, og med ABBs kabeldivision er vi nu yderligere styrket på projektområdet, altså højspændingsprojekterne. Men det er ingen hemmelighed, at mellem- og lavspænding er et meget presset marked, hvor væksten har været begrænset. Vi tror dog på, at det er et marked, der vil komme igen," siger Michael Hedegaard Lyng.
Med opkøbet af ABB fulgte en kabelfabrik i Karlskrona i Sverige, der har såvel kapacitet som know how til at levere til de helt store projekter.
"Særligt i Tyskland ser vi muligheder, når man får sat gang i byggeriet af højspændingskablet Südlink fra nord til syd. Det vil give behov for både et DC-kabel som hovedkabel og kabelføring med lavere spænding ind til hovedkablet. Vi kan levere begge dele, og det marked skal vi have vores del af," siger Michael Hedegaard Lyng.
Udover opkøbet af ABBs højspændingsdivision har NKT i løbet af 2017 søsat kabeludlægningsskibet Victoria, der har en tonnage på 11.500, og introduceret et jævnstrømskabel (DC) på hele 640kV.
Og begge dele er teknologier, NKT kan bruge både i Tyskland, men også i det amerikanske, hvor NKT i forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet i går, kunne fortælle, at man nu har åbnet kontor.
"To ting er på agendaen for vores nye kontor i USA. Dels er der en række store, infrastrukturprojekter undervejs i USA. Det fremgår af Trumps katalog over prioriterede investeringer, at bedre kabelforbindelser til de tætbefolkede områder som f.eks. Manhattan skal gennemføres. Og dels er der på den lidt længere bane en tiltagende interesse for offshore vind, og vi ser selskaber som Dong, Siemens og Vestas fokusere mere og mere på mulighederne her. Der vil vi selvfølgelig også være klar," lyder det fra Michael Hedegaard Lyng.
Blandt andet delstater som Maryland, Massachusetts og New York er langt fremme med havmølleprojekter. Og det store projekt med strøm til Manhattan, som Michael Hedegaard Lyng taler om, er projektet Champlain Hudson Power Express, der skal transportere 1.000MW strøm omkring 540 kilometer over land og sø langs grænsen mellem USA og Canada for at ende i New York. Et projekt med en pris på 2,2 mia. dollar der forventes at blive påbegyndt næste år.
ABB solgte i 2015 sin amerikanske kabelfabrik, så den fik NKT altså ikke med i købet. Men en ny fabrik i USA er noget, NKT godt kunne overveje: ,
"Vi vil vokse, og det betyder, at vi skal være klar der, hvor markederne er. Hvis vi ser det amerikanske marked udvikle sig gunstigt, vil jeg ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med produktionsanlæg derover. Men det er ikke noget, vi har konkrete planer om for øjeblikket."
Michael Hedegaard Lyng understreger, at det amerikanske marked i første omgang vil kunne betjenes fra Europa. Men set i lyset af Donald Trumps store fokus på skabelse af job i USA og manglende begejstring for frihandel, der den løsning sandsynligvis ikke langtidsholdbar.
"I første omgang er der tale om et kontor, der skal forberede vores deltagelse i kommende udbud. Afhængig af hvordan markedet udvikler sig, kan vi så skalere op efter behov. Jeg forudser, at man i begyndelsen vil kunne servicere det amerikanske marked fra vores fabrikker i Europa, lige som vi nu råder over et skib, der sagtens kan klare turen over Atlanten. Men på den lidt længere bane, afhængigt af investeringslysten i markedet, er der ingen tvivl om, at det ikke er en bæredygtig løsning at producere til det amerikanske marked her i Europa. Både rent praktisk men også ud fra et hensyn til det amerikanske ønske om lokale job," siger Michael Hedegaard Lyng.
