Erhverv

Ekspert om dagligvarekrig: De lave priser er kommet for at blive

Dansk Supermarked kommer til at vinde dagligvarekrigen og overhale Coop som landets største dagligvarekoncern, spår ekspert.

Artiklens øverste billede
De danske forbrugere får billigere dagligvarer som følge af den nuværende krig mellem en række supermarkedskæder. Foto: Thomas Borberg

Kridtstregerne er trukket op, og kampen om de danske forbrugeres gunst er for alvor begyndt blandt aktørerne på det danske marked for dagligvarer.

Dansk Supermarked har sat prisen ned på 2.000 fødevarer i Føtex og åbner i øjeblikket omkring fire nye Netto-butikker om ugen i Danmark, mens Dagrofa-koncernen også sænker priserne i kæden Meny og åbner 25 nye Spar-butikker.

Samtidig har landets største dagligvarekoncern, Coop, meldt sig klar til at gå med i priskrigen og pønser desuden på at nedlægge kæderne Fakta, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og Brugsen for i stedet at slå dem sammen til én fælles kæde i koncernen.

Hertil kommer, at aktører som Rema 1000, Aldi og Lidl udgør en mindre del af den igangværende dagligvarekrig.

Hvem der kommer til at trække sig sejrsrigt ud af krigen er endnu uvist. Dog er der én vinder uanset hvad, og det er de danske forbrugere, mener Bruno Christensen, ekspert i detailhandel.

Han vurderer, at danskerne fremadrettet kan se frem til prisnedsættelser på de varer, der betyder mest for dem og husholdningsbudgettet.

»Generelt er de lave priser kommet for at blive. Man kan aldrig sige aldrig, men de (prisnedsættelserne, red.) er et udtryk for kampen om kunderne, og alt tyder på, at priserne vil forblive nede på det lave niveau i længere tid,« siger Bruno Christensen og fortæller, at priserne kun vil stige igen, hvis råvarerne bliver dyrere.

Han vurderer, at Dansk Supermarked kommer til at vinde den nuværende dagligvarekrig, fordi lave priser allerede er et bærende element i koncernens strategi.

»Dansk Supermarked vil ramme Coop der, hvor det gør allermest ondt, nemlig på prisen. Dansk Supermarked har Netto, der netop i disse dage ekspanderer mere og hurtigere end andre på markedet, og det gør, at Dansk Supermarked har forbrugernes tillid, når det gælder lave priser,« siger Bruno Christensen om kampen mellem landets to store dagligvarekoncerner.

Detailekspert Flemming Birch, partner i konsulenthuset Birch & Birch, vurderede for nylig, at Dansk Supermarkeds offensiv er udtryk for, at koncernen er klar til at tabe på bundlinjen for at vinde priskampen mod netop Coop.

»Dansk Supermarked viser, at koncernen har muskler til at kæmpe for positionen på det danske marked. Og det signaleres tydeligt både til Coop - men også Rema 1000, der som discountkæde har haft hastig vækst,« sagde han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.