Erhverv

Carlsbergs gamle kassemester lander topjob i London

Jørn P. Jensen, tidligere finansdirektør i Carlsberg, skal være kassemester for i den britiske støvsugerkoncern Dyson, skriver TV 2.

Den tidligere koncernfinansdirektør hos Carlsberg, Jørn P. Jensen, er blevet kassemester i den britiske støvsugerkoncern Dyson. Foto: Polfoto.

Der er meget langt mellem øl og støvsugere, men der er penge i begge dele, og derfor kan en mand som Jørn P. Jensen bruges begge steder.

Den tidligere finansdirektør i Carlsberg, som han forlod for to år siden, er blevet hyret til samme job i den britiske støvsugerkoncern Dyson.

Det skriver TV 2.

Han får sæde i London, og han er ifølge TV2 blevet bedt om at skære ned på sine bestyrelsesposter. Derfor forlader han bestyrelsen i Danske Commodities. Men han beholder indtil videre sin plads i bestyrelseslokalet i Danske Bank og i delebilsselskabet Green Mobility.

Dyson har en omsætning på omkring 20 mia. kr. Ejeren, James Dyson, er en såre valhavende mand med en formue på 27 mia. kr.

Jørn P. Jensen kommenterer ikke selv nyheden over for TV 2.

Da han forlod Carlsberg, blev han bl.a. kendt for at modtage en velvoksen afskedsgave. Tilsammen fik Jørn P. Jensen og hans kollega, den adm. direktør Jørgen Buhl Rasmussen, 126 mio. kr. i løn, kontant bonus, afskedigelsesgodtgørelse og indfrielse af deres aktieprogrammer.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også