Erhverv

Valutatæsk tvinger danske virksomheder ud i risikable prisløft

Danske eksportvirksomheder har tabt milliarder, og kronens styrke kan potentielt koste tusindvis af arbejdspladser.

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans

»Det er pundets skyld!«

Man ser det for sig. Direktøren, der løfter armen, så højt det figursyede jakkesæt tillader, og retter sin bebrejdende pegefinger mod vores flydende nabo i vest i et forsøg på at forklare, hvorfor overskuddet er dykket, nu hvor alle lige troede, det hele gik så godt.

Hvad der måtte lyde som en dårlig undskyldning, er noget andet: Virkeligheden.

En virkelighed, der har kostet virksomheder som Novo Nordisk milliarder af kroner. En virkelighed, der kan tvinge ellers velkørende virksomheder ud i spareøvelser, og som ifølge cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian isoleret set kan koste 10.000 danske arbejdspladser.

Årsagen er, at store valutaer som pundet, dollaren og den kinesiske yuan er faldet kraftigt over for euroen og den danske krone. Senest mellem 9 og 11 pct. siden april. Det efterlader danske eksportvirksomheder, hvis varer bliver mindre værd i store dele af verden, i et ubehageligt dilemma:

Skal de selv æde tabet og acceptere et lavere overskud eller større underskud? Skal de forsøge at valuta-afdække sig med dyre finansielle instrumenter? Eller skal de hæve priserne, med fare for at det stiller dem dårligere end konkurrenterne?

De britiske kunder hos den midtjyske pølsefabrik DK-Foods har allerede fået smækket prisstigninger på over 10 pct. i hovedet. Og som situationen ser ud nu, må adm. direktør Per Larsen hæve pepperoni-priserne yderligere, næste gang parterne sætter sig til forhandlingsbordet. Men ikke så meget, at det kan opveje DK-Foods' kurstab.

»Vi vil gerne kunne hæve priserne med 15 pct., når pundet falder 15 pct. Men vi er nødt til at se realistisk på det. Det kan jo være, at vores konkurrenter kan leve med 10 pct. Du får sjældent det hele igen, og derfor bliver det engelske marked presset,« siger Per Larsen.

Ventilkoncernen AVK er en anden virksomhed, der mærker presset fra dollaren og pundets nedtur. Så selv om AVK er på vej mod et rekordresultat, ser man sig nødsaget til at reagere på udviklingen, som virksomhedens finansdirekør kalder »overraskende«.

Nogle virksomheder tackler valutaudsvingene ved at dække sig af mod kursfald. Det kan være en dyr manøvre, som blot udskyder tabet, og den vej ønsker man ikke at gå hos AVK.

»Vi producerer også lokalt - bl.a. i England, som sikrer en balance mellem omkostninger og indtægter i den enkelte valuta og på den måde reducerer risikoen. Men ellers er holdningen, at hvis vi importerer ind i England og sælger i pund, og pundet falder, så er man nødt til at hæve priserne,« siger Lars Kudsk.

Det gælder også nu.

»Der er ingen tvivl om, at priserne i markedet er på vej opad i pund,« siger finansdirektøren.

Det er noget, der gør ondt, og som potentielt kan koste arbejdspladser

Steen Bocian -, Cheføkonom i Dansk Erhverv

Årsagen, til at de store udenlandske valutaer har fået kollektive fibersprængninger og halter efter euroen, har to sider, forklarer Steen Bocian, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv.

Dels går det bedre i Europa. Dels er USA ramt af en cocktail af blandede nøgletal og politisk uro, mens Storbritannien især døjer med sidstnævnte. Imens følger Kina med ned i dollarens trækvind. Men selv om bedringen i europæisk økonomi var ventet, har kursudviklingens fart alligevel overrasket.

»Styrken har været større, end både markedet og virksomhederne havde ventet. Der er ingen tvivl om, at det rent valutarisk for nogle virksomheder er en udfordring,« siger Steen Bocian.

Og selv om ord som valutarisk får det til at lyde som en regnskabsnote, er det noget, der kan få større konsekvenser end som så.

»Hvis det er en forbigående brise, kan man som virksomhed modstå det. Men der er ingen tvivl om, at når vi ser svækkelser i den størrelsesorden, vi har set i mange valutaer hen over de seneste måneder, så er det noget, der gør ondt, og som potentielt kan koste arbejdspladser herhjemme,« siger Steen Bocian.

I modsætning til DK-Foods og AVK er prisstigninger ikke blandt de værktøjer, medicovirksomheden Coloplast kan gøre brug af, når valutamarkederne går virksomheden imod. På de to største markeder, USA og Storbritannien, er det nemlig i vid udstrækning myndighederne, der fastsætter priserne.

Derfor må Coloplast gribe til andre metoder. Man afdækker valutaudsving med terminskontrakter, der betyder, at Coloplast kan udjævne tabet over tid. Men et tab er uundgåeligt, selv om forretningen går godt.

Som dansk selskab går det jo den helt gale vej og relativt hurtigt.

Mads Nipper -, Adm. direktør i Grundfos

»Det kommer til at koste. Hvis pundet falder omkring 10 pct., så påvirker det vores driftsindtægter (ebit, red.) negativt med 170 mio. kr.,« siger Anders Lonning-Skovgaard, der er finansdirektør i Coloplast.

Pumpevirksomheden Grundfos er en anden af de store virksomheder, der forbereder sig på at tage tæskene frem for at hæve priserne.

»Som dansk selskab går det jo den helt gale vej og relativt hurtigt. Det vil med al sandsynlighed betyde, at det bliver vanskeligt for os at opnå en tilsvarende vækst og indtjening i kroner i andet halvår,« siger Grundfos' adm. direktør, Mads Nipper, og uddyber:

»Medmindre vi ser noget massivt og strukturelt, vælger vi egentlig at have tålmodighed. Det er ikke os, der haster ud med prisstigninger lige med det samme.«

Mens de langvarige valutadyk skaber udfordringer hos eksportvirksomhederne, er udviklingen omvendt god for de danske virksomheder, der importerer, eller har andre udgifter i dollars, pund eller kinesiske yuan. Som for eksempel luftfartsselskaber.

»Men de negative effekter er større end de positive. Og det påvirker selvfølgelig vores konkurrenceevne,« siger Handelsbankens cheføkonom, Jes Asmussen.

Finansdirektør Lars Kudsk fra AVK, der solgte for knap 3,8 mia. kr. i seneste regnskabsår, lader dog ikke panikstemning trænge ind på kontoret i Galten uden for Aarhus.

»Det er et vilkår, vi lever med. Kurserne cykler op og ned, og det har de gjort mange gange i årenes løb,« siger han.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også