Arla er tæt på afgørende gennembrud i USA

Arla Foods' i særklasse mest profitable datterselskab, Arla Foods Ingredients, AFI, nærmer sig et stort gennembrud i USA.

I næsten 10 år har AFI forgæves jagtet en nordamerikansk partner, som skal tilføre selskabet milliarder af liter råvarer og muliggøre et kæmpe vækstspring.

»Vi arbejder lige nu med nogle meget konkrete projekter, og det er min klare ambition, at vi skal lykkes med noget i USA allerede nu i 2017. Vi er desuden nået langt med et konkret projekt i Europa, og det er muligt, at vi også kan nå i mål med det i år,« fortæller Henrik Andersen, adm. direktør for AFI.

På fabrikker i Danmark, Tyskland og Argentina forarbejder AFI årligt 6,5 mia. liter valle - det tynde restprodukt, der er tilbage efter produktionen af ost. På basis af vallen producerer AFI årligt omkring 40.000 tons proteiner og op mod 130.000 tons laktose (mælkesukker).

Der er tale om en særdeles lukrativ forretning. Arlas adm. direktør, Peder Tuborgh, betegner således AFI som koncernens »mest lønsomme forretningsområde«.

AFI har potentiale til at tjene mange flere penge til Arla, men det potentiale har i årevis været undertrykt af mangel på råvarer. AFI har for længst opsuget og forarbejdet hver en liter ledig valle fra moderselskabet Arla, og derfor er Henrik Andersen på jagt efter mulige samarbejdspartnere, der kan bidrage med flere råvarer.

Nu ser denne jagt endelig ud til at give resultat.

For at forstå betydningen af det, er det værd at kaste et blik i 2016-regnskabet for Arla Foods Ingredients Group.

Her er der bogført et overskud på 528 mio. kr. efter en omsætning på 2,9 mia. kr. Regnskabet omfatter kun en del af AFI's aktiviteter, da selskabet ifølge Arlas koncernregnskab omsætter for i alt 4,1 mia. kr. AFI-regnskabet giver dog et indtryk af, hvor mange penge selskabet tjener - hver 100-krone, der omsættes, gav et overskud på 18 kr. i 2016.

»Vores indtjeningsmarginer er i år betydeligt højere end i 2016. Prisen på både protein og laktose er steget 60 - 70 pct. fra bunden i 2016. Det har været med til at løfte vores omsætning 24 pct., og vi vil for hele året præstere et overskud, som er markant højere end i 2016. Når forretningsområdet er så profitabelt, er det selvsagt ærgerligt, at vores vækstmuligheder er begrænset af mangel på råvarer,« siger Henrik Andersen.

AFI forarbejder allerede al den valle, der kommer ud af Arlas ostemejerier i Nordeuropa. AFI får også tilført store mængder ekstra valle via et samarbejde med Nordtysklands største mejeri, DMK. Det siger en del om økonomien i produktionen, at også Arlas store britiske datterselskab opkoncentrerer valle, som hældes på tankbiler, der sendes med færgen til kontinentet og videre op til AFI's fabrik ved Videbæk nær Herning.

Efterspørgslen er imidlertid så stærk, at AFI sagtens kunne sælge endnu større mængder af proteiner og laktose.

Væksten drives af en lang række eksportmarkeder - herunder især USA og Asien anført af Kina. På disse markeder anvendes stadig større mængder af proteiner som ingredienser i blandt andet bageriprodukter, sportsernæring, mælkepulver til børn samt specialernæring til ældre og syge. Laktosen anvendes ligeledes som ingrediens i mælkepulver samt en række andre fødevarer.

Som en tommelfingerregel kan det svare sig at transportere opkoncentreret valle omkring 1.000 km til AFI's fabrikker i Nordtyskland og Danmark.

Hvis AFI finder partnere, som er mere end 1.000 km væk, vil det være nødvendigt at bygge lokale fabrikker, og det er kun lønsomt, hvis der er adgang til meget store mængder råvarer.

»Vi arbejder lige nu dag og nat på at finde flere råvarer i både USA og Europa. Til en ny fabrik skal vi ideelt set bruge 2 mia. liter valle samlet på et sted. Kan vi finde det, så er vi indstillet på at bygge. Der er tale om store investeringer, så vi er meget kræsne i forhold til valget af partner, hvilket forklarer, hvorfor det har taget så lang tid at finde den rette. Det er afgørende, at vallen har den rette kvalitet, hvilket ikke altid er en selvfølge i USA, hvor man eksempelvis bruger forskellige farvestoffer i osteproduktionen,« forklarer Henrik Andersen.

De fabrikker, han skitserer, vil være ren raketbrændstof på AFI's vækstambitioner:

»En nordamerikansk fabrik med 2 mia. liter valle vil i runde tal levere en omsætning på 200 mio. dollars (knap 1,3 mia. kr., red). En tilsvarende fabrik placeret i Europa vil som udgangspunkt omsætte for omtrent det samme.«

Henrik Andersen oplyser, at det kan blive nødvendigt at bygge en ny fabrik i USA, så den kan producere både proteiner og laktose.

»Det er nødvendigt, for det er en relativt stor volumen, vi straks sætter i spil derovre. Førhen blev laktose-delen af vallen typisk solgt til svinefoder, men de seneste år er prisen på laktose steget så meget, at det er lønsomt at udvinde det og sælge det til blandt andet producenter af mælkepulver til børn. Desuden omfatter vores planer i USA en så stor volumen, at det ikke vil være muligt at afsætte laktosen til dyrefoder,« fortæller Henrik Andersen.

En kommende Arla-fabrik i USA vil åbne enorme muligheder for mejerikoncernen.

»USA er verdens største marked for valleproteiner. Det amerikanske marked for sportsernæring er i hastig vækst og aftager 60 pct. af den globale produktion af valleproteiner. Vi er imidlertid kun en lille spiller i det marked. Størstedelen af vores produktion af proteiner og laktose anvendes som ingredienser i mælkepulver til især børn,« fortæller Henrik Andersen.

Det globale salg af mælkepulver til børn er de seneste år boomet i takt med, at den økonomiske vækst i Asien har givet millioner af forældre råd til at bruge flere penge på børnemad. AFI sælger sine ingredienser til store fødevareproducenter som Nestlé, Danone og moderselskabet Arla. Den planlagte fabrik i USA vil også blive brugt til at forsyne andre markeder, oplyser Henrik Andersen.

Han understreger, at AFI også er tæt på målstregen med et stort projekt i Europa. Hvis det lykkes AFI at etablere en ny stor fabrik i USA eller Europa - eller begge steder - vil det være en enorm forløsning efter 10 års jagt på samarbejdspartnere. Helt tilbage i 2009 annoncerede Arla et samarbejde med et amerikansk ostemejeri, men det projekt faldt på jorden.

»Jeg tror, vi er ved at være der nu. Vi er tættest på i USA, men det ser faktisk også lovende ud i Europa. Det ville passe os ganske udmærket, hvis begge dele lykkedes allerede i år,« siger Henrik Andersen.