Erhverv

A.P. Møller-Mærsk risikerer ridser i koncernens kreditværdighed

Moody’s truer med at sænke kreditværdigheden på Mærsk, såfremt topchef Søren Skou ikke tager yderligere skridt til at nedbringe selskabets gæld.

Artiklens øverste billede
Kreditvurderingsgiganten Moody's truer med at give Mærsk en dårligere kreditvurdering. Frygten er, at Mærsk efter salget af Maersk Oil vil slæbe rundt på en for stor gæld i forhold til den løbende indtjening. Foto: Charlotte De La Fuente.

Moody’s har rettet søgelyset mod A.P. Møller-Mærsk.

Den internationale kreditvurderingsgigant er usikker på, hvordan Mærsk-ledelsen vil håndtere selskabets milliardgæld efter salget af olieforretningen til franske Total.

»Vi har placeret Mærsk’s rating på observationslisten med henblik på en mulig nedjustering på grund af betydelig usikkerhed om, hvor meget af den udestående gæld, hvis noget, selskabet vil tilbagebetale ved hjælp af værdien af selskabets Total S.A.-aktier,« udtaler Maria Maslovsky, vice president i Moody’s og ledende analytiker omkring Maersk, i en meddelelse.

A.P. Møller-Mærsk kreditvurderes for øjeblikket af Standard & Poor’s (S&P) og Moody’s.

S&P satte allerede sidste uge A.P. Møller -Maersk A/S på observationslisten.

Både S&P og Moody’s forklarer overvejelserne om at give den danske industrikæmpe et hak i kreditvurderingen med, at det her og nu er uklart, om Mærsk-topchef Søren Skou har tænkt sig at reducere selskabets gæld tilstrækkeligt til, at det opvejer salget af olie- og gasaktiviteterne, der hidtil har fungeret som en stabil pengemaskine for Mærsk-forretningen.

I den forbindelse hæfter Moody’s sig især ved, at Mærsk-ledelsen har meldt ud, at man planlægger at »returnere en væsentlig del« af værdien af de 97,5 mio. Total-aktier, der indgår som en del af betalingen for Maersk Oil, til aktionærerne i 2018 og 2019.

Ifølge Moody’s er det dog nødvendigt, at Mærsk-ledelsen bruger en del af udbyttet fra salget af Total S.A.-aktierne eller indtægter fra yderligere frasalg i energidivisionen til at nedbringe selskabets samlede gæld.

Sker det ikke, signalerer Moody’s, at A.P. Møller-Mærsk vil blive banket et skridt ned af kreditvurderingsstigen, så kreditvurderingen fremover lyder på Baa3.

Moody’s sænkede senest sin kreditvurdering for Mærsk i december sidste år. Det skete efter omstruktureringen af Mærsk i to hoveddivisioner – en for energi og en for transport.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.