Fortsæt til indhold

Genmab-partner skifter topchef

En af Genmabs partnere, den schweiziske medicinalkæmpe Novartis, skal have ny øverste chef.

Erhverv
/ritzau/FINANS

De seneste syv års topdirektør, Joseph Jimenez, stopper næste år, har han meddelt bestyrelsen.

Som afløser er Vasant Narasimhan forfremmet fra sin nuværende stilling som udviklingschef. Han har været i selskabet siden 2005.

Den ny chef, kendt som Vas Narasimhan, tager officielt over 1. februar, men Joseph Jimenez fortsætter i selskabet i en overgangsperiode frem til udgangen af august 2018.

Novartis er partner med danske Genmab i udviklingen og markedsføringen af kræftmidlet Arzerra (Ofatumumab).

Artiklens emner
Novartis