Opkøbsforsøg på Nets giver panderynker: Butikker frygter prisstigninger

Danske forretninger frygter, at en ny amerikansk ejer af betalingskæmpen Nets vil skrue op for priserne, hvis selskabet som ventet bliver solgt i en kæmpe milliardhandel inden for de kommende uger.

Nets sidder bl.a. på Dankortet og Betalingsservice samt en stor del af butikkernes betalingsterminaler og landets centrale betalingsinfrastruktur. Ifølge detailhandlens interesseorganisation Dansk Erhverv vil en ny ejer ikke kunne skrue på Dankort-gebyret i de fysiske butikker, men på mange andre områder frygter de prisstigninger.

»Der er ingen tvivl om, at der skal forrentes temmelig mange penge, hvis et køb af Nets bliver en realitet. Derfor vil potentielt nye ejere også være ude og se på, hvor man kan forrente sådan en investering henne. Vi er ikke bekymrede for priserne på Dankortet i de fysiske butikker, for det er reguleret. På alle mulige andre ydelser, som Nets sælger, kan man godt se nogle spøgelser i horisonten,« siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Til stor overraskelse for mange investorer og analytikere er Nets gået i forhandlinger om et salg af virksomheden, mindre end et år efter at kapitalfondene Advent International og Bain Capital sammen med ATP børsnoterede Nets. Ifølge internationale medier er det den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman, der er favorit til at løbe med Nets for en pris på over 32 mia. kr. Og det er vel at mærke for et selskab, der har en gæld på 8 mia. kr.

Til sammenligning købte Advent International, Bain Capital og ATP betalingskæmpen for 17 mia. kr. af de samlede danske pengeinstitutter i 2014, så det er altså væsentlig flere milliarder, der skal forrentes denne gang.

Hos en af landets store dagligvarekoncerner, Dagrofa, vil direktør Per Thau holde skarp øje med prisudviklingen.

»Et videresalg af Nets til en udenlandsk kapitalfond rimer ikke umiddelbart på mindre omkostninger, men da prissætningen på Dankortet er reguleret i en lovbekendtgørelse, hvor både Nets og bankernes omkostninger skal godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er det ikke sikkert, at det vil påvirke. Hvis det viser sig, at Nets efter et salg ikke er konkurrencedygtig, vil det betyde, at vi kigger på mulighederne for at bruge andre og alternative betalings former,« siger Per Thau, der har været langt fremme i forhold til at tilbyde andre betalingsmuligheder som f.eks. Mobilepay.

Når dankort-gebyret er beskyttet mod stigninger, skyldes det den dankortaftale, som Dansk Erhverv indgik med Nets i 2013. Aftalen fungerer på den måde, at konkurrencemyndighederne sammen med revisorer holder øje med, hvor mange omkostninger der går til at drive Dankortet, og de omkostninger fordeles ud på butikkerne efter en abonnementsmodel, fortæller Dansk Erhvervs Henrik Hyltoft.

»Alt andet end den fysiske handel med Dankortet kan blive ramt af prisstigninger. Det kan være nethandel, terminalerne, service-gebyr og alle mulige andre ting, hvor der er et frit marked,« siger han.

I de senere år har Nets været i karambolage med både kunder og konkurrencemyndigheder, fordi selskabet har hævet priserne. Hos Forbrugerrådet Tænk er det ikke i sig selv et muligt ejerskifte, der giver anledning til bekymring, men mere det forhold, at Nets stadig har en dominerende position på betalingsmarkedet, som selskabet ifølge forbrugerorganisationen har fået lov til at udnytte.

»Det er mit indtryk, at Nets altid har forsøgt at tjene så meget som muligt til deres ejere, og det, forventer vi, vil også være tilfældet under et nyt ejerskab. Vi mener, at de (Nets, red.) er gået over stregen med urimelig høje gebyrer på f.eks. Betalingsservice, og det er vigtigt, at konkurrencemyndighederne fortsat holder øje med dem,« siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Troels Holmberg.

Professor på CBS Jan Damsgaard, der er specialiseret i betalingsmarkedet, forstår butikkernes frygt for prisstigninger, men han beroliger butiksejerne med, at Nets efter hans overbevisning vil blive presset til at sænke priserne på lidt længere sigt.

»På den korte bane kan man ikke vide, hvad Nets vil kunne finde på med en ny amerikansk kapitalfond som ejer. Vi har stadig en situation, hvor de sidder tungt på markedet for både betalinger og terminaler, og hos bl.a. Dansk Supermarked har man smidt konkurrenten, Mobilepay, ud, så man kan ikke afvise, at de vil skrue op for priserne, hvor det er muligt. Men på den lange bane går det imod, at man slet ikke skal betale for betalinger længere, og når der kommer mere konkurrence, kan Nets ikke bare hæve priserne,« siger Jan Damsgaard.

Samme opfattelse har Mikkel Emil Jensen, der er Nets-analytiker hos Sydbank. Han vurderer, at de interesserede kapitalfonde må have andre planer en prisstigninger for at gøre Nets til en investering, der kan generere afkast i det niveau, som kapitalfonde sædvanligvis arbejder med.

»Jeg tvivler på, at en kapitalfond vil købe Nets med en plan om at sætte priserne op. Nets har i forvejen forholdsvis høje priser, og med udsigt til markant øget konkurrence på betalingsmarkedet vil det være en svær vej for Nets at hæve priserne,« siger Mikkel Emil Jensen.

Nets oplyser, at selskabet ikke kan kommentere på spekulationer i øjeblikket og henviser til, at der fortsat pågår dialog om salg af virksomheden.