Erhverv

10 tegn på at du burde forfremmes - og 10 på hvorfor du nok ikke bliver det

Kan du godt lide at lytte til andres meninger, eller ved du bare bedst - altid. Her er en tjekliste på, om du burde forfremmes eller blive ved din læst.

Er du lavet af ledermateriale eller skulle du hellere lade tanken flyve? Check her på to lister om dine hensigter passer med det som efterspørges - hvis du gerne vil forfremmes. Foto: Colourbox

De fleste virksomheder kan godt lide at have ambitiøse ansatte. Medarbejdere, der vil frem og som måske endda har et lederpotentiale.

Men det er ikke altid, at det går som præsten prædiker. Det siger ekspert i ledelse og arbejdsmiljø Liz Ryan til Forbes.

Her er 10 tegn på, at du er klar til en forfremmelse - og 10 på at du nok ikke er det.

10 tegn på at du er værdig til forfremmelse:

  1. Du har har totalt styr på dit nuværende job
  2. Du er en ansvarlig og troværdig ansat
  3. Du er kendt for at have en god dømmekraft
  4. Du er en god holdspiller og respekteret af dine kolleger
  5. Du er opmærksom på andre folks behov, du sladrer ikke, kritiserer ikke dine kolleger eller er hurtig til at fare op
  6. Du er en rigtig problem-knuser
  7. Du kommer med mange brugbare forslag i dit job
  8. Du kan godt lide at organisere arbejdsopgaver og på-tværs-samarbejder
  9. Du har nok selvtillid til at turde sige sandheden - selv til chefer over dig
  10. Du føler, at du som chef har masser at lære, men også masser at give.

10 tegn på ikke er værdig til forfremmelse:

  1. Du vil gerne forfremmes alene for at tjene flere penge. Faktisk er penge din største motivation
  2. Du udfører dit arbejde, men holder dig ikke tilbage med at sladre på arbejdet og er altid klar med et par spydige bemærkninger om cheferne (når de ikke er til stede)
  3. Du ser ingen grund til at gøre noget ekstra ud over bare at passe dit job
  4. Du er tiltrukket af tanken om at kunne fortælle andre, hvad de skal lave
  5. Hvis du bliver forfremmet, så har du allerede en liste over, hvilke kolleger du gerne vil give sparket
  6. Du kunne ikke drømme om at fortælle din chef, hvis han/hun tager fejl. Hvorfor lægge sig ud med bossen?
  7. Du begyndte først at tage dit job alvorligt, den dag du søgte om forfremmelse
  8. Du mener, at en chefs job er at holde sine ansatte i kort snor
  9. Du kan godt lide at udstikke regler, så et chefjob ville være perfekt for dig
  10. Du tror fuldt og fast på, at din mening er den eneste rigtige. Og hvis du blev chef, behøvede du ikke at lytte til andre. Du kunne træffe alle beslutningerne selv.

(Kilde: Forbes/Liz Ryan)

BRANCHENYT
Læs også