Det kan koste dyrt at møde teknologi fra Jenoptik

Indsigt: De færreste har blik for den raffinerede kombination af optik og teknologi, der fælder dem, når fartbøden tikker ind, men i Jena er der tale om en god forretning.

Fotofartfælder vinder ingen popularitetskonkurrencer undtagen i Jenoptik, hvor de er en del af det produktsortiment, der har skabt en god forretning ud af et østtysk fallitbo. Foto: Jenoptik

JENA – Vi elsker, når teknologi hjælper os.

Når lægen med et mikroskopisk kamera kan se dybt i vores indre og finde præcis, hvad der er årsagen til vores smerter, eller når bilen automatisk bremser ned for en forhindring hurtigere, end vi selv kan nå at reagere.

Det samme gælder fotofartfælder, når de som mange steder i Tyskland er placeret på faste positioner med klar skiltning, der advarer om deres tilstedeværelse, og når der i trafikradioen gøres opmærksom på, hvor også de mobile fotofartfælder i dag er opstillet.

Trafiksikkerhed er vigtigere end bødeindtægter; i hvert fald i hjertet af Thüringen.

Her ligger Jena. En østtysk by, som man kun kommer til gennem bjergdale, og som i snart et par århundreder har været centrum for den optiske videnskab.

Hvordan man skaber glas med en sådan skarphed og styrke, at en laserstråle kan brænde 100.000.000 transistorer på 1 kvadratmillimeter siliciumskive.

Indrømmet – vi er hinsides fatteevnen for de fleste, men det tjener blot til at understrege, at optik har bevæget sig uendeligt langt fra brilleglas, kikkerter, foto og mikroskoper til dagens anvendelsesmuligheder, hvor det meste fra den optiske industri ikke skal kunne ses, men mærkes.

Jena. Nederst til højre Jenoptiks hovedkvarter omgivet af det, der i dag er byens universitet, men var det oprindelige Carl Zeiss Werk. Det store bygningskompleks i baggrunden er den del af Zeiss-koncernen, der fortsat ligger i Jena. Foto: Keld Louie Pedersen

I en gråhvid betonbygning, der mest af alt ligner en kornsilo med vinduer, ligger Jenoptik – en virksomhed, som de færreste kender, og der er i hvert fald ét af koncernens produkter, som man heller ikke ønsker at lære at kende: Fotofartfælder.

Koncernhovedkvarteret udgør en del af det, der engang var byens største arbejdsplads: Carl Zeiss Jena, som ved Berlinmurens fald havde hen ved 30.000 beskæftigede.

En skærende kontrast til dagens Jenoptik, der med 3.600 ansatte i flere end 80 lande er blevet en trimmet global koncern med en solid organisk vækst og en pæn overskudsgrad.

Ordrebøgerne var ved udgangen af 1. halvår 2017 fyldte, og Jenoptik har især fået tag i det amerikanske marked.

»Forudsat, at vi i 2. halvår kan fortsætte den igangværende udvikling, er vi på vej mod at kunne indfri de forventninger, der er stillet til 2017,« siger adm. dir. Stefan Traeger.

Han har kun siddet i chefstolen i fem måneder og synes ikke at love mere, end han mener at kunne stå inden for.

Budgettet siger en omsætning i år på op imod 5,5 mia. kr. mod 5,1 mia. kr. i fjor, og med de nuværende konjunkturer anses det for muligt næste år at runde 6,0 mia. kr. i omsætning. To tredjedele af omsætningen ligger uden for Tysklands grænser, og Jenoptik er dermed en klassisk tysk eksportvirksomhed.

Fotofartfælder er langtfra det eneste produkt fra Jenoptik, som forbrugerne kan stifte et smerteligt bekendtskab med – blot blandt de mest synlige.

Vi udvikler og fremstiller bl.a. lasersystemer til kompliceret hudbehandling, herunder til at fjerne tatoveringer.

Katrin Lauterbach, marketingdirektør, Jenoptik

»Vi udvikler og fremstiller bl.a. lasersystemer til kompliceret hudbehandling, herunder til at fjerne tatoveringer. Disse behandlinger er for mange meget smertefulde, hvilket naturligvis ikke er rart at blive forbundet med, men dels er lasersystemerne udviklet til mange forskellige former for lægevidenskabelige hudbehandlinger, dels kan det næppe komme overraskende for nogen, at det ikke er uproblematisk at få fjernet tatoveringer, hvor især de mørke farver er en udfordring,« forklarer marketingdirektør Katrin Lauterbach.

Det kan lyde kynisk, men de, der vælger at acceptere smerten ved at få en tatovering, er næppe de rette til at brokke sig over den smerte, der måtte være forbundet med at få den fjernet igen.

Læg hertil, at den, der betjener det avancerede lasersystem, har den længstvarende lægevidenskabelige uddannelse. Det samme kan mildest talt ikke siges om den, der har udført tatoveringen.

Kunststoflinser så små, at de kan ligge på spidsen af en tændstik. Foto: Jenoptik

Jenoptik er en klassisk B2B-koncern, der ikke har direkte forbrugervendte produkter.

Katrin Lauterbach, marketingdirektør, Jenoptik

»Jenoptik er en klassisk B2B-koncern (business to business, red.), der ikke har direkte forbrugervendte produkter, men alligevel er millioner af mennesker i daglig berøring med vores teknologi, da den bl.a. indgår i biler, overvågningskameraer og først og fremmest internet, hvor vi står bag nogle af de laseroptiske systemer, der med lysets hastighed kan sende enorme datamængder gennem fiberoptiske kabler,« føjer hun til.

Som Europas optiskindustrielle centrum er Jena ellers bedst kendt for kameraoptik, kikkerter og tilsvarende, men det skyldes, at Jena i et århundrede var hjemsted for Carl Zeiss, der også har dannet udgangspunktet for Jenoptik, som i dag er en børsnoteret koncern – modsat Carls Zeiss Stiftung, der kontrollerer Zeiss-koncernen.

Faktisk var det ikke ligefrem den udvikling, der lå i kortene for Jenoptik, da Berlinmuren faldt i 1989, og Den Tyske Demokratiske Republik (DDR) brød sammen.

Den hurtige historie er, at Jena har været hjemstedet for en optisk industri, siden Carl Zeiss i 1846 etablerede sit værksted. To årtier senere rykkede professor Ernst Abbe, der havde udviklet det videnskabelige grundlag for mikroskopet, ind i værkstedet.

Da Otto Schott samtidig etablerede et glasværk i Jena, som kunne producere optiske glas af en hidtil uset kvalitet, var grundlaget for en succes skabt. Sammen skabte Zeiss, Abbe og Schott det industrielt-videnskabelige fundament under Jena.

Optisk måleudstyr sikrer, at en knastaksel har de korrekte dimensioner. Foto: Jenoptik

Fra dette udgangspunkt voksede Carls Zeiss til en af verdens førende optiske virksomheder, der foruden mikroskoper omfattede kameraer, kikkerter m.m.  I dag er Carls Zeiss og Schott begge ejet af Carl Zeiss Stiftung.

Ved Nazitysklands sammenbrud i 1945 rykkede amerikanske styrker ind i Jena, og da det som følge af Potsdamaftalen stod klart, at området ville komme under sovjetisk kontrol, demonterede amerikanske ingeniørtropper en anselig del af Zeiss’ udviklingslaboratorier og produktionsfaciliteter, der blev flyttet til Stuttgart i det, som blev den amerikanske besættelseszone.

Ved den sovjetiske besættelse blev resterne af Zeiss-Werk og Glasswerk Schott i Jena til Volkseigener Betrieb (VEB) Carl Zeiss Jena, og da også sovjetiske ingeniørtropper konfiskerede stort set hele produktionsapparatet som krigsskadeserstatning, måtte Carl Zeiss Jena starte forfra – om end den store optiskvidenskabelige ekspertise koncentreret i Jena i det store hele var intakt.

I vest Carl Zeiss og i øst Carl Zeiss Jena.

I efterkrigstiden lå de vest- og østtyske Carl Zeiss-selskaber i indædt strid om retten til at bruge Zeiss-navnet. En løsning kom først efter DDR’s kollaps, da det vesttyske Zeiss trak det længste strå og overtog en del af Carl Zeiss Jena, mens resten ved den tyske genforening blev overtaget af Treuhandanstalt, der var etableret til at overtage al statsejet ejendom i Østtyskland med henblik på privatisering eller afvikling.

En infrarød sensor fylder dårligt mere end spidsen af en blyant. Foto: Jenoptik

Med 27.000 ansatte fordelt på 12 produktionsanlæg stod Carl Zeiss Jena til at blive afviklet, men Lothar Späth, der i 1991 måtte træde tilbage som ministerpræsident i Baden-Württemberg på grund af den såkaldte ”Traumschiff-Affäre”, ville det anderledes.

Jenoptik hviler i dag på tre ben: Optiske systemer og medico, mobilitetssystemer samt forsvars- og civile systemer. De tre forretningsområder er omsætningsmæssigt omtrent lige store.

Katrin Lauterbach, marketingdirektør, Jenoptik

Lothar Späth så med statsmandsøjne, at det østlige Tyskland ville ende som en social sump, hvis ikke alt blev sat ind på at bevare alle dele af erhvervslivet, der havde blot skygge af mulighed for at kunne klare sig.

Han foranledigede, at Carl Zeiss Jena ikke blot blev købt ud af Treuhandanstalt, men også fik en pæn økonomisk støtte med. Ud af det kommunistiske fallitbo skabte han Jenoptik, der i de følgende år blev skåret til. Navnestriden med Carl Zeiss blev afsluttet, og den 16. juni 1998 blev Jenoptik sendt på børsen i Frankfurt.

»Jenoptik hviler i dag på tre ben: Optiske systemer og medico, mobilitetssystemer samt forsvars- og civile systemer. De tre forretningsområder er omsætningsmæssigt omtrent lige store, og det er ambitionen at opretholde denne balance,« forklarer Katrin Lauterbach.

Et laserværktøj fra Jenoptik tilskærer et frontpanel i en bil. Med laserens præcision udskæres bl.a. de områder, hvor airbags kommer ud i tilfælde af en kollision. Mønstrene er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Foto: Jenoptik

Inden for den automotive sektor er der mange områder, hvor Jenoptiks teknologi finder anvendelse. Derfor er millioner af mennesker dagligt omgivet af vores teknologi uden at vide det.

Katrin Lauterbach, marketingdirektør, Jenoptik

Senest har Jenoptik med opkøbet af Five Lakes Automation i USA øget sin tilstedeværelse i bilindustrien, og købet kompletteres med ibrugtagningen af et næsten 10.000 kvm nyt hovedkontor i Rochester Hills i det nordlige Detroit, der omfatter udvikling, produktion, salg og administration.

»Biler i dag rummer et væld af sensorer, der for manges vedkommende er baseret på laserteknologi, som passerer gennem mikroskopiske linser, der ikke fremstilles af glas, men af kunststoffer. Eksempelvis læser sådanne sensorer striberne langs vejene og sørger sammen med computersystemer for, at bilen holder sin vejbane. Andre sensorsystemer kan læse færdselstavler – osv.,« forklarer Katrin Lauterbach og fortsætter:

»Inden for den automotive sektor er der mange områder, hvor Jenoptiks teknologi finder anvendelse. Derfor er millioner af mennesker dagligt omgivet af vores teknologi uden at vide det. Det samme gælder inden for en lang række andre felter, og det har vi det ganske fint med.«

Af de 3.600 ansatte er de 2.900 beskæftiget i Tyskland, heraf 1.300 i Jena.

Byen er blandt de relativt få i det østlige Tyskland, der oplever en befolkningstilvækst om end ikke af samme proportioner som f.eks. finanscenteret Frankfurt am Main.

Jena er i dag om noget en universitetsby, og netop fastholdelsen af det videnskabelige udgangspunkt er essentiel for at kunne fastholde byen som centrum for den optiske industri, hvilket ikke kun er af værdi for det lokale selvværd.

Der er også tale om et af de områder, hvor virksomheder i USA og Asien endnu ikke har formået at gøre Europa rangen stridig.

Var Carl Zeiss ikke i 1834 var blevet sendt fra fødebyen Weimar den korte vej til Jena for at komme i lære som ”Hofmekanikus”, ville meget have set anderledes ud.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.